Servicemedarbejder

Statoil Danmark

Statoil Danmark

Ansøgningsfrist:
11. Apr 2012

Løn:
Efter overenskomst

Arbejdssted:
Klampenborg

Arbejdstimer:
Deltid

Ansøg

Er du klar på et job som butikssælger, hvor du får?

  • En sjov hverdag: Vi har salgskonkurrencer, går ud sammen og så er der den årlige fodboldturnering, hvor alle butikkerne kæmper mod hinanden.
  • Et grundigt introduktions- og træningsforløb: Du bliver introduceret til butikken og processer og får derudover salgs- og servicekurser.
  • Udviklingsmuligheder: Måske giver jobbet dig mod på at starte på vores elevuddannelse?

Vil du have variation i opgaverne og fleksibilitet i timeantal?At være sælger på en Servicestation er anderledes end en almindelig butik, fordi vores ydelser er så varierede. Vi er både servicestation for bilisterne, kiosk og desuden serverer vi fastfood og morgenmad. Som deltidssælger arbejder du på lige fod med butikkens øvrige medarbejdere men bliver i høj grad også den, som hjælper til, hvor der er behov.

  • Du sælger vores ydelser til kunderne, med fokus på at sælge op og skabe en god kundeoplevelse
  • Du hjælper med at fylde varer op
  • Du sørger for, at der bliver lavet fastfood og der hele tiden er fyldt op af dette
  • Du sørger for, at forpladsen er flot

Vi har salgsmøder i butikken hver 6. uge, hvor vi snakker om nye kampagner, har salgstræning osv. Vi lægger meget vægt på ikke kun at betjene, men at sælge til vores kunder.

Dine arbejdstider varierer og ligger typisk om eftermiddagen, aften og i weekenderne. Dette varierer dog og du har god mulighed for at få de timer, der passer med dit øvrige liv.

Vi har desuden SafePay i vores butikker, og du kommer derfor ikke til at have med kontanter at gøre, hvilket også betyder, at Statoils servicestationer har færrest røverier.

Synes du, det er sjovt at sælge?

Du har ikke nødvendigvis salgserfaring, men du har allerede nogle års erhvervserfaring. Du synes, det er sjovt at sælge og du motiveres af at lave mersalg til kunderne. I en butik, hvor vi er meget afhængige af hinanden er det vigtigt, at du bidrager til den gode teamånd ved at være mødestabil og hjælpe dine kollegaer med opgaver.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du altid er imødekommende over for vores kunder i butikken. Endelig har du et godt overblik og er opmærksom på, hvad der sker i butikken og hvordan du kan hjælpe kunderne.

Vil du vide mere om mulighederne i Statoil?

Hvis du får mod en karrierevej hos Statoil, har vi masser af muligheder, og du kan læse mere om vores karriereveje og uddannelsesmuligheder på statoil.dk/job. Her kan du også læse om Rasmus og Marion, som startede deres karriere i Statoil som elev på en servicestation.

Interesseret?

Så ring til os, hvis du har spørgsmål til jobbet ? se kontaktoplysninger til venste. Ellers send os din ansøgning snarest muligt via ansøgingslinket.

| Mere