Ungarbejde

Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

AI jobsøgning

Hej ChatGPT - kan du finde et job til mig?

Det er ikke verdens fedste promt. Det er for ukonkret, så hvad gør du, hvis du gerne vil bruge AI til din jobsøgning?

  1. Når du søger job, er det en god idé at bruge AI til at lave research på arbejdspladsen. Du kan fx spørge ChatGPT, hvilken organisationstype og branche virksomheden tilhører, eller hvad deres værdier og fokusområder er. Det kan hjælpe dig med at forstå, om virksomheden passer til dig – og hvordan du bedst præsenterer dig selv
  2. Hold lidt igen med at få ChatGPT til at skrive hele din ansøgning. Brug i stedet AI som din assistent. Bed fx chatbotten om at læse din ansøgning igennem og give forslag til forbedringer. Den er også overraskende god til at læse korrektur og finde fejl, du måske selv har overset
  3. Inden jobsamtalen kan du kopiere hele stillingsopslaget ind og få ChatGPT til at foreslå mulige spørgsmål, du kan risikere at få – og hvad du kan svare. Det giver dig en fordel, når du sidder overfor arbejdsgiveren
  4. Men husk: Stol ikke blindt på de svar AI giver. Brug din egen sunde fornuft og vurder, hvad der er brugbart og relevant. AI er en hjælper – ikke mere end det
AI jobsøgning
ChatGPT jobansøgning

ChatGPT jobansøgning

Inden du søger et job, kan det være en kæmpe hjælp at bruge ChatGPT til at få lidt afklaring.

Det gælder for alle – uanset om du har søgt mange job før eller skal til det første gang. 

Mange gange tager man sine egne kompetencer for givet. Det kan være svært selv at sætte ord på, hvad man faktisk kan – især hvis man ikke har så meget erfaring endnu.

Her kan ChatGPT hjælpe dig med at analysere dine erfaringer og finde mønstre i det, du har lavet.

Det giver dig et klart billede af, hvad du kan – og hvordan du kan fortælle det videre i en jobansøgning.

ChatGPT kan stille dig de rigtige spørgsmål, så du opdager dine styrker og får sat ord på dem.

Det kan give dig mere selvtillid og gør det nemmere at skrive en ansøgning, der rammer plet.

AI skriv ansøgning

Den næste promt: AI skriv ansøgning, er lige så dårlig som den første du så på denne side.

Her er en god og enkel prompt, du kan bruge som ung jobsøgende, hvis du vil have AI til at hjælpe dig med at skrive en ansøgning:

“Hej ChatGPT. Jeg er ung og søger mit første job som [indsæt job, fx tjener eller butiksmedhjælper]. Jeg har [skriv lidt om dig selv, fx at du går i skole, har arbejdet lidt før, eller er god til at tale med mennesker]. Kan du hjælpe mig med at skrive en ansøgning, der passer til det her job?”

Du kan også gøre det endnu bedre ved at kopiere hele jobopslaget ind og skrive:

“Kan du hjælpe mig med at skrive en ansøgning til det her jobopslag? Her er lidt om mig: [din alder, erfaring, hvorfor du søger jobbet osv.]”

Og husk: Du kan altid bede ChatGPT om at gøre teksten mere personlig, kortere, mere frisk eller mere uhøjtidelig – alt efter hvad der passer til dig og jobbet.

AI skriv ansøgning