Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Job uden erfaring

Ingen erfaring – ingen hindring. Lyder det for godt til at være sandt - det er det ikke. Her får du alle tricks til jobsøgning som ufaglært, dvs du ikke er faguddannet.

Kan man få job uden erfaring?

Af Anne Gitte Distler, Karriererådgiver - Jobbet er Dit

Det store spørgsmål for unge uden jobmæssig erfaring er, hvordan de netop tilegner sig denne erfaring ved at blive tilbudt et job. Virksomhederne ønsker ofte, at man som jobsøgende har erfaring fra tidligere jobs, før de er villige til at ansætte dig. Hvordan kan det være og hvordan overbeviser du dem om, at du er den rette til jobbet, selvom du ikke kan fremvise et CV med tidligere ansættelser?

Vær overbevisende

Først og fremmest søger virksomheder medarbejdere, som er entusiastiske i deres job. De søger derudover stabile medarbejd-ere, der møder til tiden og tager jobbet seriøst i form af at have få eller ingen syge-dage, er ansvarsfulde over for virksomheden, deres kunder og kollegaer. 

Hvis man som jobsøger ingen erfaring har, kan det være svært for en arbejdsgiver at få et indtryk af, hvordan du vil tackle selve arbejdslivet, og om du kan leve op til deres krav. De ender derfor ofte med at ansætte de ansøgere, der kan bevise, at de kan passe et job og har erfaring med relevante arbejdsopgaver.

Ingen hindring

Hvis du ingen erhvervserfaring har, eller hvis du kun har lidt erfaring men ikke med den type opgaver, der skal løses i den stilling, du søger – ja, så skal du bruge andre metoder til at få jobbet. Når du nu ved, at en arbejdsgiver skal føle sig tryg ved at ansætte dig – altså tryg ved at du kan udføre jobbet med entusiasme og være pålidelig og stabil; så er det netop det, du skal overbevise dem om.

Hvordan gør du det?

Det er aldrig en god idé at pynte på dine erfaringer og fortælle om jobs og opgaver, du ikke har haft. Det virker langt stærkere at være helt ærlig omkring din manglende erfaring og i stedet ”sælge” dine personlige kvalifikationer og egenskaber. Det er nemmere for en virksomhed at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver fremfor at ændre din personlige egenskaber til det, de ønsker. Derfor søger virksomheder også de rette personlige egenskaber og kvalifikationer.

Det kan du skrive

Med den viden kan du med fordel fremhæve, hvad du har tænkt dig at tilbyde virksom-heden, hvis de vælger dig. Et eksempel på en ”salgstale” kan være:

”Jeg har desværre ikke erfaring med de opgaver, der ønskes udført. Dette ser jeg dog ikke som en hindring for, at I får en god medarbejder i mig.

Jeg kan tilbyde en villighed til at lære mere om faget, da det har min store interesse. Som person er jeg positiv og spreder godt humør omkring mig. Jeg beskrives af mine venner som fuld af energi og er til at regne med. Derudover vil jeg yde mit bedste for at leve op til Jeres forventninger og tager et job meget seriøst.

Hvis I giver mig chancen for at vise, at jeg er flittig, let at omgås, stabil og hurtig til at lære nyt, så vil I få en loyal og taknemmelig medarbejder i mig.”

Husk nu

Hav fokus på at du som person har en masse at tilbyde en virksomhed – tænk over dine egne styrker og fremhæv dem i din ansøgning og til jobsamtalen. Hvis det skinner igennem, at du virkelig ønsker jobbet og vil gøre en god indsats, så er virksomheder ofte også villige til at give dig chancen.

Held og lykke i din jobsøgning!