Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Stiller din familie spørgsmålstegn ved dine overvejelser om en jordomrejse? Eller er du måske selv stadig er i tvivl om, hvorvidt du skal booke en billet?  Så kan du her læse 5 grunde til, hvorfor en rejse rundt om jorden slet ikke er så tosset en idé endda.

1. Du får udfordret dig selv

Sabbatåret er den perfekte tid til at sætte dig selv på prøve og opleve noget helt nyt. Når du rejser i et fremmed land på egen hånd (eller i hvert fald uden forældrene) kommer du ud af din komfortzone og lærer dermed dig selv bedre at kende. Ved at rejse rundt i en masse forskellige lande, kommer du til at blive afprøvet på en masse - mere eller mindre uventede - måder, hvilket kan føre til en kæmpe personlig udvikling.

2. Du kan komme i kontakt med naturen

Hvis du har levet i Danmark hele dit liv, er chancerne for, at du er blevet temmelig træt af de danske skove- og marker samt nedbør i alle afskygninger, temmelig store. Men Jorden byder på meget andet end blot tempereret klima og modvind på cykelstierne. Smukke nationalparker i USA, utrolige bjergkæder i Asien eller vulkaner på Hawaii - der er noget at finde til enhver smag. Med en jordomrejse kan du opleve det hele og nyde de mange aspekter af naturen på vores fantastiske planet.

3. Du kan opleve eksotiske dyr

Hvis fascinationen over landbrugsdyrene i Danmark har lagt sig, så er en rejse jorden rundt en spændende mulighed for at møde eksotiske dyr. Uanset om du vil svømme med delfiner, ride på elefanter, kæle med koalaer eller se løver på tæt hold, kan du opleve dem alle og mere til på en jordomrejse. Du får en helt ny forståelse for dyrene og naturen, og mødet med disse smukke dyr bliver helt sikkert ikke ét, du kommer til at glemme foreløbig.

4. Du får lækker mad

Hvis ikke du tager Jorden rundt for de nye oplevelser og naturens skyld, så gør det da for madens. Uanset om du tager til Mexico for at smage en ægte tortilla eller stikker spisepindene i vaskeægte sushi fra det asiatiske gadekøkken, er du og dine smagsløg garanteret nye, kulinariske oplevelser, som helt sikkert kan få din mund til at løbe i vand. For ganske vist spiser vi for at leve – men vi lever så sandelig også for at spise!

5. Du får en (tiltrængt) pause

Hvis du er træt af at have hovedet begravet i bøgerne og årevis med lærere og lektier, så er det måske på tide at opleve noget så forfriskende nyt og anderledes som en rejse Jorden rundt. Samtidig, uanset om din jordomrejse bringer dig på adventure eller ”bare” til en hængekøje på Fiji, får du pustet nyt liv i din motivation og ladet batterierne op, inden du beslutter dig for, hvad næste skridt i livet er.

Se her, hvordan du får et godt sabbatår - uden at få smadret din økonomi: