Privat-konto
Allerede har en konto ? Log ind nu
Nulstil din adgangskode nedenfor
Når vi taler om employee experience (EX), handler det ikke kun om at sikre en god onboarding eller at tilbyde et hæve-sænke-bord.
Employee experience er en holistisk tilgang til alle de interaktioner og oplevelser, en medarbejder har med virksomheden, lige fra de første møder til deres udvikling og, i sidste ende, deres afsked.
For at forstå og skabe en optimal EX kan det være gavnligt at trække på forskellige teorier om arbejdsmiljø, motivation og ledelse.
Employee experience dækker over alle de fysiske, sociale og kulturelle oplevelser, en medarbejder har med en virksomhed.
Ifølge Jacob Morgan, forfatter til The Employee Experience Advantage (2017), kan EX opdeles i tre dimensioner:
For at skabe en positiv employee experience skal virksomheden derfor arbejde strategisk med alle tre dimensioner.
Ser vi på en anden teorien om person-environment fit (P-E fit), udviklet af John R. Edwards, så trives medarbejdere bedst, når der er et match mellem deres personlige behov og det fysiske arbejdsmiljø.
Teorien om person-environment fit har rødder i 1970'erne og 1980'erne.
Den blev formuleret og videreudviklet gennem flere år af forskere som John R. Edwards, Amy Kristof-Brown og andre.
En af de tidlige og væsentlige publikationer omkring P-E fit kom i 1987, da Amy Kristof udgav en grundlæggende artikel, der dykkede ned i, hvordan person-environment fit påvirker jobtilfredshed og præstation.
Det kan eksempelvis være ergonomiske kontormøbler, god belysning eller stillezoner til fordybelse. For kreative teams kan særlige faciliteter som whiteboards eller kreative arbejdsområder stimulere idéudvikling.
Når vi designer de fysiske rammer, skal vi derfor tage højde for, hvad der støtter forskellige medarbejdere i deres specifikke opgaver og præferencer. Et kontorlandskab, der fungerer for en sælger, vil måske ikke være optimalt for en softwareudvikler, som har brug for fordybelse og færre afbrydelser.
For at forstå den psykologiske del af EX kan vi kigge på self-determination theory (SDT) af Deci og Ryan.
Self-determination theory (SDT) blev udviklet af Edward Deci og Richard Ryan i 1980'erne. Teorien blev først formelt introduceret i deres artikel fra 1985, 'Intrinsic Motivation and Self-Determination in Human Behavior'.
Denne teori foreslår, at mennesker er motiveret af tre grundlæggende behov:
Hvis disse tre behov bliver opfyldt, øger det medarbejderens engagement og trivsel.
Pierre Bourdieus teori om social kapital blev udviklet i 1980'erne.
Begrebet blev introduceret i hans artikel 'The Forms of Capital' fra 1986. I denne artikel beskriver Bourdieu social kapital som de ressourcer, man har adgang til gennem sit netværk og relationer, og hvordan det påvirker magt og muligheder i samfundet.
Hans arbejde har haft stor indflydelse på forståelsen af, hvordan sociale netværk og relationer kan fungere som en form for kapital og en form for ressource, der kan styrke medarbejdernes følelse af samhørighed og tilknytning til virksomheden.
Høj social kapital i organisationer er forbundet med øget trivsel, engagement og lavere personaleomsætning.
For at opbygge social kapital kan ledelsen facilitere aktiviteter, hvor medarbejderne lærer hinanden bedre at kende på tværs af afdelinger. Det kan være alt fra teambuilding, videndelingsworkshops til uformelle sociale sammenkomster.
Når vi taler om ledelse i relation til employee experience, kan det være værdifuldt at inddrage James MacGregor Burns' teori om transformational leadership (1978). Ifølge denne teori skaber transformative ledere en inspirerende vision, engagerer medarbejderne gennem motivation og er rollemodeller, der går forrest med de værdier og den kultur, virksomheden ønsker at fremme.
One-to-one møder, hvor medarbejdernes trivsel, udfordringer og udviklingsønsker diskuteres, kan være et effektivt værktøj her.
I moderne arbejdsmiljøer spiller teknologi en væsentlig rolle for EX. Det er ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige systemer til at understøtte arbejdsopgaverne, men også om at skabe et digitalt miljø, der gør det nemt at samarbejde og dele viden.
Her kan vi trække på teorier om computer-supported cooperative work (CSCW), første gang præsenteret på en konference i 1984 af forskerne Irene Greif og Paul M. Cashman, som beskæftiger sig med, hvordan teknologi kan understøtte samarbejde og kommunikation på arbejdspladsen.
Et godt eksempel er brugen af et learning management system (LMS) til onboarding og kompetenceudvikling. Med et LMS kan man skabe interaktive læringsmoduler, der både engagerer og informerer nye medarbejdere om alt fra virksomhedens værdier til praktiske elementer som sikkerhedsprocedurer og arbejdsgange.
For at skabe en stærk employee experience, der fastholder og motiverer medarbejdere, er det nødvendigt at have en holistisk tilgang.
Ved at integrere teorier om fysisk og psykologisk trivsel, social kapital og moderne ledelsesmetoder kan vi udvikle et arbejdsmiljø, der ikke blot opfylder medarbejdernes grundlæggende behov, men også inspirerer og engagerer dem på et dybere plan.
Det kræver en vedvarende indsats og en vilje til løbende at tilpasse sig de skiftende behov og forventninger hos dine medarbejdere.
Vil du gerne forstå dine medarbejdere bedre, så klik nedenfor: