Nulstil din adgangskode nedenfor
Den nye EPX uddannelse, som lanceres i 2030, bliver en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der kombinerer teoretisk undervisning med praktiske færdigheder.
HF udgår derfor som uddannelse i 2030.
EPX giver fleksible uddannelsesmuligheder, så dit valg ikke begrænser din fremtid. Efter to år kan du fortsætte på en erhvervsuddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller visse professionsbacheloruddannelser.
Et fuldt treårigt forløb giver adgang til alle professionsbacheloruddannelser, og med en ekstra fagpakke kan du også søge ind på universitetet.
Der lægges vægt på et stærkt ungemiljø med plads til faglig udvikling og sociale oplevelser som studieture, fester og kreative projekter, hvor du kan udforske dine interesser i et trygt miljø.
For at sikre bæredygtige uddannelsestilbud i hele landet vil EPX blive placeret på eksisterende erhvervsskoler eller gymnasier.

Hvis du tager to år på EPX, kan du gå direkte videre til en erhvervsuddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse. Du kan også søge ind på visse professionsbacheloruddannelser som bioanalytiker, radiograf eller socialrådgiver.
Hvis du vælger den studieforberedende retning, kan du tage et tredje år som en overbygning. Det giver adgang til alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, såsom: Bygningskonstruktør, folkeskolelærer eller sygeplejerske. Overbygningen er mere boglig med gymnasiale fag på A-, B- og C-niveau.
Vil du gerne på universitetet? Så kan du tage en udvidet fagpakke, enten som en del af din overbygning eller bagefter. Den varer op til seks måneder og giver adgang til akademiske bacheloruddannelser.
Sagt med andre ord, så giver EPX dig et væld af muligheder og en høj grad af fleksibilitet. Måske føler du i dag at en toårig uddannelse er lang tid, men når du først er kommet igang, og har fået en masse nye venner, så kan det være, at du gerne vil tage overbygningen i din EPX uddannelse.
Du får et skema, der blander teori og praksis. Du har fag som dansk, matematik og engelsk, men også fag knyttet til din linje, såsom virksomhedsøkonomi, psykologi eller teknologi. Undervisningen er ikke kun i klasseværelset – du kommer på virksomhedsbesøg, arbejder med 3D-printere, laver medier i studielokalet eller deltager i rollespil i et simuleret hospitalsrum.
Der er også mulighed for at vælge nye, mere praktiske fag som pædagogik, materialelære, entreprenørskab eller personligt lederskab. Nogle uger foregår meget uden for skolen, mens andre har mere projektarbejde eller danskundervisning.
Uanset hvilken retning du vælger, kan du deltage i frivillige aktiviteter efter skoletid. EPX handler ikke kun om uddannelse – det handler også om at være en del af et stærkt ungemiljø med gode oplevelser og sociale fællesskaber.
Nu, hvor vi taler om gode oplevelser, har du så hørt om muligheden for at tage:
