Privat-konto
Allerede har en konto ? Log ind nu
Nulstil din adgangskode nedenfor
I dag er de fleste sjældent helt koblet af de sociale medier, og mange af os bruger disse til at følge med i vores venners liv, uploade billeder og ikke mindst dele sjove anekdoter.
Selvom det at opdatere og være på vores sociale medier nærmest kan føles som et fuldtidsjob, har de fleste af os dog også et rigtigt arbejde at passe - med chefer, kollegaer og arbejdsopgaver. Og har man f. eks. haft en utilfredsstillende dag på arbejdet, kan det være fristende at smide en stikpille op på Facebook om ens arbejdsgiver eller kollega.
Men negative statusopdateringer på de sociale medier om arbejdspladsen kan have alvorlige konsekvenser for dig: Alt fra dårlig stemning mellem dig og dine kollegaer til en fyreseddel.
Flere og flere arbejdsgivere og ansatte kommer i konflikt med hinanden på grund af færden på de sociale medier. Arbejdsgiverne og de ansatte er ikke altid enige om, hvad der er i orden at skrive på de sociale medier, og derfor bør man i høj grad tænke sig om en ekstra gang, før man uploader noget kritisk om arbejdspladsen på f. eks. Facebook. En anden uheldig tendens er sygemeldte medarbejdere, der bliver fanget på de sociale medier i, at det eneste, de havde ondt i, var pjækketarmen.
Du har loyalitetspligt over for dit firma, hvilket betyder at dine ansættelsesforhold kan påvirkes af hvordan du opfører dig på f. eks. Facebook, og i værste fald kan en Facebook-opdatering om arbejdspladsen resultere i bortvisning eller fyring.
Dette bør du gøre:
Dette bør du IKKE gøre:
Dårlig stil på Facebook er den nemmeste måde at komme af med sit job på, så husk på at likes ikke er alting og brug hovedet, inden du trykker upload.
Se mere om: Facebook i arbejdstiden.