Privat-konto
Allerede har en konto ? Log ind nu
Nulstil din adgangskode nedenfor
Generation Z forventer feedback, fællesskaber og anerkendelse.
Den næste generation af medarbejdere, kendt som Generation Z, stormer ind på arbejdsmarkedet med nye krav og forventninger til, hvordan ledelse skal foregå.
Disse unge, født mellem 1997 og 2010, har levet et liv præget af konstant digital interaktion og øget fokus på personlig udvikling, hvilket har formet deres opfattelse af, hvad en god arbejdsplads og ledelse indebærer.
I dag udgør Generation Z allerede 25% af arbejdsstyrken i Danmark.
Generation Z efterspørger tættere, ligeværdige relationer, fællesskaber og hyppig anerkendelse og feedback. For dem handler ledelse ikke længere om blot at modtage opgaver og levere resultater på egen hånd. I stedet ser de gerne, at lederen bliver en aktiv medspiller - en slags spillende træner, der guider og støtter dem kontinuerligt.
Udviklingssamtaler (MUS-samtaler) én gang om året er noget der hører fortiden til.
I dag ønsker de unge en løbende dialog, hvor der er plads til feedback på ugentlig eller endda daglig basis.
Årsagen er, at Generation Z har været vant til en skolegang fyldt med procesorienteret læring, feedback og samarbejde. Dette tager de nu med sig ud i arbejdslivet.
Det kolliderer ofte med ældre generationers arbejdsstil, hvor fokus har været på det endelige resultat og individuel præstation.
For Generation Z er processen lige så vigtig som målet.
De unge er ikke bange for at stille krav til deres arbejdsgivere. Det er ikke længere er unormalt, at kandidater ved rekrutteringssamtaler spørger, hvad arbejdspladsen kan gøre for deres udvikling.
Generation Z ønsker at se hurtige fremskridt i deres karriere og kan hurtigt finde på at efterspørge efteruddannelse - selvom de kun lige er blevet ansat.
Denne holdning kan virke krævende for mere erfarne medarbejdere, der er vokset op med en kultur, hvor man skal vente på sin tur. Men Generation Z ikke primadonnaer. De har blot en mere reflekteret tilgang til deres personlige og faglige udvikling og ved, hvad de vil opnå i deres karriere.
For Generation Z handler det i høj grad om at blive set som et helt menneske på arbejdspladsen.
De ønsker en arbejdsplads, hvor der er en balance mellem virksomhedens behov og deres egne.
For dem er trivsel og arbejdsglæde tæt forbundet med højere produktivitet. Hvis de føler sig set, hørt og værdsat som mennesker, vil de yde deres bedste.
I fremtiden vil virksomheder, der formår at skabe en kultur, hvor feedback og personlig udvikling er i fokus, stå stærkest i kampen om de bedste talenter fra Generation Z.
Det kræver en ny form for ledelse, hvor dialog og gensidig respekt er nøgleordene.
Vil du gerne høre mere om Generation Z, om fremtidens arbejdsmarked og tendenser?