Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Frivilligt arbejde

En række undersøgelser viser, at over 40% af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde i løbet af et år – og det kan der være mange gode årsager til. 

Derfor vil vi i denne artikel give dig et overordnet billede af, hvad du kan arbejde med som frivillig, hvor i landet du kan være frivillig og fordelene ved frivilligt arbejde. 

Hvad kan man arbejde med som frivillig?

Du kan som udgangspunkt finde adskillige stillinger som frivillig. Dog kan det være en god ide at beskæftige sig med et arbejde, som du synes er spændende. 

Nedenfor finder du 10 eksempler på områder du kan arbejde indenfor som frivillig:

  • Bestyrelse og strategi
  • Bæredygtighed og genbrug
  • Flygtninge og integration
  • Kommunikation og IT
  • Mentor og voksenven
  • Børn og unge
  • Træning og idræt
  • Rådgivning og selvhjælp
  • Praktisk arbejde
  • Sundhed og førstehjælp

I det næste afsnit vil vi give dig forslag til, hvor du kan arbejde som frivillig. 

Hvor kan man arbejde som frivillig?

Mange organisationer rundt omkring i landet søger borgere, der ønsker at arbejde frivilligt. 

Et par eksempler herpå er:

  • Red Barnet
  • Røde Kors
  • Håb i Psykiatrien
  • Danske Folkehjælp
  • Kræftens Bekæmpelse

Ovenstående er blot et lille udsnit af de organisationer, der tilbyder stillinger som frivillig. Du kan også opsøge muligheder i dit lokalnetværk, bl.a. indenfor træning og idræt.  

Fordele ved frivilligt arbejde

En undersøgelse klargør, at de fleste danske borgere udfører frivilligt arbejde, fordi de gerne vil gøre en forskel og være til nytte for andre. Dog svarede en del af de adspurgte også, at de er frivillige, fordi det kan styrke deres CV, kompetencer og netværk. 

Fordele ved frivilligt arbejde er bl.a.:

  • Styrket netværk
  • Møde nye mennesker, der kan inspirere dig
  • Gøre en forskel for andre – og ikke mindst dig selv
  • Stå stærkere ift. fremtidige jobmuligheder. Frivilligt arbejde er velanset, da det kan vise, at du gerne vil bruge din tid på at hjælpe andre
  • Nye, spændende udfordringer
  • Forbedre dine kompetencer

Desuden kan frivillig arbejde give glæde og en masse gode stunder. Studier viser bl.a. frivillighed er med til at styrke din mentale sundhed. Du kan også arbejde frivilligt i udlandet, hvilket vi vil se nærmere på i næste afsnit. 

Frivilligt arbejde i udlandet

Du kan også prøve kræfter med frivilligt arbejde i udlandet. De fleste organisationer stiller dog en række krav til dig, før du kan starte som frivillig. Disse krav kan bl.a. være bestemte faglige kvalifikationer, alder eller særlige personlighedstræk. Ligeledes bør du stille krav til den organisation eller virksomhed, der sender dig til udlandet, idet det kan være en stor omvæltning.

Derudover anbefales det, at du undersøger vilkårene grundigt. Der kan fx forekomme egenbetaling, når du bliver sendt ud som frivillig. Prisen kan afhænge af organisationen, destinationen og længden af udsendelsen. 

Her kan du finde nogle af de organisationer, der sender frivillige til udlandet: 

  • Folkekirkens Nødhjælp
  • Læger uden grænser
  • Ungdommens Røde Kors (URK)

Frivilligt arbejde med dyr

Indtil videre har vi primært beskæftigede os med frivilligt arbejde, som vedrører mennesker. Dog er det også muligt at være frivillig i forskellige organisationer, der tager sig af dyr, fx Dyrenes Beskyttelse. Frivilligt arbejde med dyr betyder, at du kan være med til at gøre en forskel for verdens dyr og møde andre dyreelskere.

Stillinger indenfor frivilligt arbejde med dyr kan være dyreredder eller vildtplejer. Du kan ligeledes arbejde som frivillig på et internat. Desuden kan du også kombinere et udlandsophold med frivilligt arbejde med dyr. Dette kan du bl.a. gøre via rejsebureauer såsom Kilroy, der tilbyder pakkeløsninger, hvor du kan hjælpe elefanter, aber eller skildpadder med at klare sig selv og komme tilbage i naturen.