Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hvordan bliver jeg guide? Få svaret her

Hvordan bliver jeg guide?

Trænger du til et sabbatår, eller drømmer du om at opleve verden? Så er et arbejde som guide måske noget for dig!

I denne artikel vil vi besvare en række centrale spørgsmål i forbindelse med guidejobbet, og hvad det typisk kræver før du kan blive guide

Lad os starte med at se på, hvad en guide beskæftiger sig med til daglig. 

Hvad laver en guide?

En guide har forskellige funktioner, men den primære arbejdsopgave er at yde en god service overfor rejseselskabernes gæster. 

De nedenstående aktiviteter er et lille udsnit af, hvilke opgaver du kan møde: 

  • Assistere gæster i lufthavnen ved både ankomst og afrejse
  • Fremvise hotellet for gæsterne
  • Stå for aktiviteter og udflugter
  • Vejlede ift. faciliteter og udflugter
  • Kontorarbejde og hjælpe kunder over SMS, e-mail og telefon

Prøv at se denne video om at arbejde som guide:

Hvad skal der til for at blive guide?

Den mest almindelige måde, hvorpå du kan blive guide, er at tage en uddannelse på guideskolen. I Danmark kan du bl.a. læse guideuddannelsen på Service & Co., og Utopia Guideskole. Størstedelen af uddannelsesinstitutionernes studerende ender med at få et job efter guideuddannelsen. 

Hvad er en guideskole?

I dette indlæg tager vi udgangspunkt i Utopia Guideskole. Guideskolen er en 5 uger lang og intensiv guideuddannelse, der klæder dig på til at arbejde for et rejseselskab i udlandet. 

Guideskolen udgøres af et grundforløb, der giver dig kompetencer, som er vigtige i jobbet som guide og rejseleder. Guideuddannelsen gør dig således til en attraktiv kandidat hos rejseselskaberne, når de skal ansætte nyt personale. Grundforløbet består af både teoretisk og praktisk undervisning, der ruster dig til dit fremtidige guidejob. 

Udover grundforløbet, kan du specialisere dig inden for et særligt område gennem et specialiseringsmodul. Alle elever på Utopia Guideskole vælger et modul, som de går yderligere i dybden med i løbet af uddannelsesforløbet, fx ungdomsmodulet. 

Utopia Guideskole tilbyder guideuddannelsen på både Cypern og Mallorca. Uddannelsen koster som udgangspunkt ikke under 20.000 kr. 

I videoen her får du at se, hvordan det er være på guideskole:

Hvilke fag kan jeg blive undervist i på guideskolen?

Guideuddannelsen på Utopia Guideskole tager udgangspunkt i de arbejdsopgaver en guide møder i løbet af en arbejdsuge.

Du vil bl.a. blive undervist i de nedenstående fag:

  • Personlighedsprofil & analyse
  • Præsentationsteknik
  • Kropssprog og retorik
  • Førstehåndsindtrykket
  • Personal branding
  • Krise- & konflikthåndtering
  • Førstehjælpskursus
  • Rejseforsikringer
  • Lovgivning & reguleringer

Derudover vil du blive oplært i de forskellige typer af jobs inden for rejsebranchen fx charterguide, udflugtsguide, animationsguide, børneguide, skiguide og fitness- og sportsguide. 

Uddannelsesforløbet består af fem eksamener – fire mundtlige og en afsluttende skriftlig eksamen.

Hvad er en turistføreruddannelse?

Turistføreruddannelsen giver dig forudsætninger for at arbejde som guide for danske og udenlandske turister. Uddannelsen har en varighed på 1 til 3 år afhængig af, hvorvidt du studerer hel- eller deltid. På turistføreruddannelsen lærer du at skabe oplevelser og formidle din viden inden for dansk historie og danske samfundsforhold. En turistføreruddannelse henvender sig til personer, der allerede beskæftiger sig med kultur og turisme, og dermed ønsker at styrke deres kompetencer til at tilrettelægge oplevelser for turister. 

Det er værd at nævne, at uddannelsen kræver deltagerbetaling, hvorfor det samlede forløb koster ca. 62.000 kr. Du kan læse uddannelsen på Roskilde Universitet. 

Hvor meget tjener en guide?

En guide uddannet på guideskolen kan tjene mellem 5.000 og 10.000 kr. om måneden. Lønnen afhænger af, hvilket landet du arbejder i, og hvilket rejseselskab du arbejder for. 

Nyuddannede guider får typisk udbetalt 5.000 kr. månedligt, hvorefter lønnen stiger i takt med du får mere ansvar og erfaring. Du kan typisk forvente at guidelønnen er omtrent den samme som en lokal kontorarbejder. Den væsentlige forskel er dog, at du ofte får stillet en bolig til rådighed, får betalt din sygeforsikring og dækket udgifter til lokal transport og telefoni. Således skal lønnen primært dække madomkostninger. 

Desuden kan guidearbejdet give dig fordele, bl.a. får du en masse mindeværdige oplevelser. Dertil opbygger du som regel et tæt bånd til dine medguider, hvorfor du kan få venner for livet. Guidearbejdet er ligeledes erhvervserfaring du senere kan skrive på dit CV

Kan jeg blive guide i mit sabbatår?

Et guidejob kan være oplagt i dit sabbatår, idet du vil blive præsenteret for en ny kultur, møde nye mennesker og tilegne dig ny viden. Denne erfaring kan bl.a. komme dig til gode, når du senere skal søge uddannelse eller arbejde. 

Her finder du løsningen: