At ansætte en lærling er en investering i fremtiden – både for virksomheden og for den unge. Men hvad koster det egentlig at have en lærling?
Her får du et overblik over de vigtigste udgiftsposter og en reminder om de muligheder, du har for lønrefusion.
Lønnen til lærlinge følger som regel den overenskomst, din virksomhed er dækket af.
Satsen varierer afhængigt af fag, anciennitet og uddannelsesretning.
For eksempel ligger lønnen for en butiks- eller kontorlærling i 2025 typisk mellem 12.000 og 14.000 kr. om måneden i første år og stiger herefter årligt.
Er din virksomhed ikke dækket af en overenskomst, skal du som minimum følge de vejledende satser, der anbefales af faglige organisationer.
Mange lærlinge har lang transporttid mellem arbejdsplads og skole.
Du er ikke forpligtet til at dække transporten, men mange arbejdsgivere vælger alligevel at yde befordringsgodtgørelse for at gøre lærlingeforløbet mere attraktivt.
Dette kan også være et konkurrenceparameter, hvis I ønsker at tiltrække dygtige unge.
Når lærlingen er på skole, betaler du stadig løn.
Det gælder uanset om lærlingen er på et almindeligt hovedforløb eller specialeforløb.
Disse perioder er planlagte og en del af uddannelsesaftalen. Her kan lønrefusionen komme ind i billedet – mere om det om lidt.
Det er god stil og god læring at invitere lærlinge med til sociale arrangementer, teambuilding og faglige aktiviteter.
Udgiften hertil varierer alt efter arrangement, men det bør indgå i budgettet som en investering i integration og fastholdelse.
En lærling der føler sig som en del af holdet, performer ofte bedre.
Den gode nyhed: Du kan få penge retur via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Når lærlingen er på skoleophold, kan du søge lønrefusion, som i 2025 ligger på op til 3.570 kr. pr. uge.
Derudover kan du i nogle tilfælde søge om praktikpladsbonus, via AUB, hvis du opretter en ny læreplads – en ordning som belønner virksomheder, der tager ansvar for at uddanne unge.
Se også: