Ungarbejde

Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hvem har ansvaret for elevens oplæring

Når en virksomhed tager imod en elev, er det ikke bare en administrativ tilføjelse til teamet. Det er et vigtigt fælles ansvar – og det starter med én central rolle: den elevansvarlige.

Elevansvarlig, oplæringsansvarlig eller elevvejleder – kært barn har mange navne. Uanset titel er funktionen den samme: En fagligt kompetent og menneskeligt engageret kollega, som guider eleven trygt gennem hele eller dele af uddannelsesforløbet.

Denne kollega bliver elevens primære støtteperson og kontakt i hverdagen.

Selvom hele arbejdspladsen har ansvar for at skabe et godt læringsmiljø, er det den elevansvarlige, der har det formelle ansvar for at sikre, at eleven bliver introduceret, oplært og fulgt op på undervejs.

Det gælder både praktiske opgaver, uddannelsesplaner og trivsel. Det er også denne person, eleven skal kunne gå til, hvis noget føles uklart eller uretfærdigt.

Elevansvarlig betyder, at man skal være den person, som har overblikket og følger eleven tæt.

En god elevansvarlig er tydelig, tålmodig og tilgængelig. Og tør tage fat i både det, der går godt og det, der kræver justering.

Hvem har ansvaret for elevens oplæring
Elevansvarlig

Elevansvarlig

Elevansvarlige er ofte dem, som også står for at:

  • Tilrettelægge elevens oplæringsforløb
  • Koordinere med afdelinger og sikre, at eleven får de relevante faglige og personlige kompetencer
  • Sparrer med eleven om læring, trivsel og udvikling

Derfor er den elevansvarlige en nøgleperson i både læringsmiljø og arbejdsmiljø.

Selvom hele arbejdspladsen har ansvar for at skabe et godt læringsmiljø, er det den elevansvarlige, der har det formelle ansvar for at sikre, at eleven bliver introduceret, oplært og fulgt op på undervejs.

Det gælder både praktiske opgaver, uddannelsesplaner og trivsel. Det er også denne person, eleven skal kunne gå til, hvis noget føles uklart eller uretfærdigt.

Kursus for elevansvarlig

Skal man tage et kursus for at blive elevansvarlig? Det er ikke obligatorisk, men de kan være en god investering for både virksomheden og implicit den elevansvarlig, men selvfølgelig også for eleven.

Et kursus i elevansvar klæder dig på med viden om lovgivning, læringsmiljø, motivation, konflikthåndtering og planlægning. Du bliver rustet til rollen – og du får samtidig et netværk med andre, som også arbejder med unge og oplæring.

Især hvis du arbejder med unge under 18 eller elever uden tidligere erhvervserfaring, er det vigtigt at forstå deres behov, forventninger og sårbarheder. Oplæring er ikke kun faglig – det er også personlig og social.

Kursus for elevansvarlig

Guide for elevansvarlige

Plan for elevens start i virksomheden

Her får du overblikket over trinene fra rekruttering - til afslutning af prøvetiden.

1. Find den rette elev

For at finde den rette elev, så handler det i høj grad om at tjekke elevens personlighed.

Du kan blandt andet spørge ind til:

  • Hvad er elevens motivation for at arbejde i din branche - og i din virksomhed?
  • Hvordan håndter eleven modgang?
  • Har eleven erfaringer fra et fritidjob?
  • Har eleven været holdleder i en forening eller sportsklub?

I forhold til fritidsjob, så har rigtig mange unge i Danmark med succes brugt jobportalen Ungarbejde.dk

Som arbejdsgiver kan du derfor med fordel overveje at bruge Ungarbejde.dk til både fritidsjob og elevpladser

Via et fritidsjob kan du også lettere screene en kommende elevs motivation for at tage en elevuddannelse i din virksomhed.

2. Udvælgelse og samtale

Processen begynder med at finde den rigtige kandidat.

Det handler ikke kun om karakterer eller CV – det handler om kemi, motivation og potentiale.

I samtalen bør I derfor fokusere på elevens forventninger, nysgerrighed og lyst til at lære. Overvej også, om eleven passer ind i jeres kultur og læringsmiljø.

3. Uddannelsesaftalen

Når eleven er valgt, skal uddannelsesaftalen laves. Her er det vigtigt, at både indhold og varighed fremgår tydeligt.

Samtidig skal der planlægges et introforløb og lægges en grov uddannelsesplan, så eleven ved, hvad der venter – og I har en klar retning for oplæringen.

Planen giver også eleven et overblik over om eleven skal være i flere afdelinger i løbet af din praktiktid, hvem der er ansvarlig for elevens oplæring og andre praktiske oplysninger.

4. Velkomsthilsen og introduktion

Lav eventuelt en introplan med dag for dag oversigt over de første uger.

5. Første arbejdsdag

De første dage er afgørende.

Eleven skal føle sig velkommen og tryg. Sørg for en grundig introduktion til både kollegaer, arbejdsplads og opgaver.

Præsenter også den elevansvarlige, og gør det klart, at denne person er elevens faste kontaktpunkt

6. Oplæring og følgeskab

I de første uger bør eleven følges tæt.

Det handler om at give tid, støtte og feedback – ikke at presse til præstation.

Giv mulighed for at stille spørgsmål, prøve sig frem og lære i et trygt tempo. H

er spiller den elevansvarlige en central rolle.

Brug uddannelsesplanen som et aktivt redskab og justér den løbende.

7. Løbende dialog og forventningsafstemning

De første tre måneder er en prøvetid – for begge parter. Derfor skal der løbende følges op.

Hold korte samtaler jævnligt om, hvordan det går fagligt og socialt.

  • Hvad fungerer?
  • Hvad er svært?
  • Hvad har eleven brug for?
  • Lever eleven op til de forventninger, I har?

Husk at tage udgangspunkt i alder og erfaring.

8. Evalueringsmøde før prøvetiden slutter

Inden prøvetiden på 3 månder udløber, bør I holde et evalueringsmøde.

Her gennemgår I forløbet, drøfter elevens trivsel, progression og fremtidige udvikling.

  1. Hvis det hele fungerer, bekræfter I fortsættelsen af forløbet
  2. Hvis det ikke gør, tager I dialogen i god tid – og eventuelt beslutningen om at stoppe samarbejdet (brug aktivt uddannelsesinstitutionen i dette forløb)

I prøvetiden kan både arbejdsgiver og eleven opsige uddannelsesaftalen uden at give en begrundelse. Når prøvetiden er gået, er aftalen principielt uopsigelig.

9. Videre oplæring og forankring

Er prøvetiden forløbet godt, går eleven videre i forløbet med større ansvar, nye opgaver og mere selvstændighed. Men det betyder ikke, at behovet for støtte stopper. Tværtimod.

Den gode elevrelation kræver løbende opmærksomhed og støtte hele vejen gennem uddannelsen.

Evalueringssamtaler

Som arbejdsgiver spiller elevsamtaler en central rolle i at sikre både kvaliteten af oplæringen og elevens trivsel. De er ikke bare en formalitet – de er en mulighed for at styrke relationen, skabe retning og sikre, at eleven får det optimale ud af sin uddannelsestid.

Elevsamtalerne giver den elevansvarlige en unik chance for at følge op på elevens faglige udvikling og motivation.

Samtalerne tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og praktikmål, men det er også her, vi kan identificere nye potentialer, justere opgaver og sikre, at eleven bliver både udfordret og anerkendt.

Det er vigtigt, at samtalen foregår i øjenhøjde, og at der er plads til åbenhed, refleksion og dialog.

  • Det handler om at skabe et trygt rum, hvor eleven tør sige, hvad der fylder – både det der fungerer, og det der måske halter
  • Det er i samtalen, vi kan fange små problemer før de vokser sig store
  • Det er her, vi kan støtte eleven i at tage næste skridt
  • Og det er her, vi viser, at vi tager elevens læring og trivsel alvorligt

En time med fuld opmærksomhed fra den elevansvarlige gør en stor forskel. Derfor er det afgørende at tid til samtalerne planlægges og prioriteres. Samtalerne er et vigtigt ledelsesværktøj i elevens uddannelsesrejse.

Evalueringssamtaler