Ungarbejde

Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading
JOBDETALJER
Job ID 86700
Jobtype Fuldtidsjob
Sted Østjylland
Industri Detail
Kundeservice
Øvrige stillinger
Salg og marketing
Deadline 13. Jul
8000, Aarhus
  • Lidl Danmark K/S

    Receptionist

    Introduktion

    Vil du være ansigtet udadtil, der med et smil, professionalisme og varm energi byder velkommen? Motiveres du af at skabe oplevelser ud over det sædvanlige for både gæster og kolleger? Så er det måske dig, vi søger som vores nye receptionist!

    Vores hovedkontor på Godsbanen i Aarhus danner rammen om en dynamisk hverdag, og dertil søger vi lige nu både en fast receptionist til teamet og en barselsvikar. Da du bliver bindeleddet for husets mere end 350 ansatte, gæster og lejere, er det afgørende, at du brænder for service og kommunikerer naturligt og i øjenhøjde med alle. Din vigtigste opgave bliver at være husets hjerte, hvor du giver vores gæster og samarbejdspartnere den bedst tænkelige start på deres besøg og bidrager aktivt til den gode stemning blandt dine Lidl-kolleger.

    Receptionen refererer til Facility Management, hvor dine nye, nærmeste kolleger venter på dig. I afdelingen har vi en uformel tone med højt til loftet, masser af humor og et stærkt sammenhold, hvor der altid er plads til god faglig sparring.

    Om jobbet

    Som receptionist får du en dynamisk hverdag, hvor du balancerer mellem de faste rutiner og de uforudsigelige opgaver, der opstår, når huset summer af liv. Du bliver omdrejningspunktet, der sikrer det daglige flow gennem en bred palette af arbejdsopgaver, herunder:

    • Gæstemodtagelse & telefon: Passe receptionen og telefonomstillingen samt tage godt imod gæster.
    • Møder & forplejning: Opdækning til møder og kurser, bestilling af forplejning samt kaffebrygning.
    • Post & logistik: Postsortering, pakkemodtagelse, forsendelser samt diverse praktiske opgaver.
    • Arrangementer: Opsætning og afrydning af mad ved større arrangementer i huset.
    • Indbydende rammer: Holde orden i tekøkkener og generelt sørge for, at bygningen fremstår præsentabel.
    • Indkøb & administration: Bestilling af kontorartikler og varer til receptionen samt udlån af dispobiler til hovedkontorets medarbejdere.
    • Ad hoc-opgaver: Assisterende opgaver for andre afdelinger efter behov.

    Om dig

    For at trives i rollen forestiller vi os, at du er udadvendt af natur og motiveres af at gøre en forskel for andre. Derudover genkender du dig selv i følgende:

    • Udpræget servicegen: Du er naturligt imødekommende, pligtopfyldende og finder en ære i at hjælpe både kolleger og gæster.
    • Selvstændig og handlekraftig: Du tager naturligt ansvar, er ikke bange for at træffe egne beslutninger og springer aktivt til, hvor der er brug for det.
    • Ro og overblik: Da vi er en international virksomhed, kommunikerer du ubesværet på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. 
    • IT-flair: Du har en god generel IT-forståelse, og det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til Google-pakken.

    Vi tilbyder

    • En spændende, udfordrende og varierende hverdag 
    • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring, motiverede kolleger og humor
    • En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som du har mulighed for at præge og udvikle
    • Målrettet oplæring i alle processer samt mentorordning, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
    • Grænseløse karrieremuligheder og faglige udfordringer
    • Mulighed for sundhedspakke
    • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.

    Hovedkontor i hjertet af Aarhus

    Vi har et stort og innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus.

    Her får du som medarbejder adgang til: 

    • Gratis fitnesscenter 
    • In-house massageordning 
    • Sund kantineordning med mulighed for morgenmad, frokost og nem aftensmad (take-away) – alt sammen med minimum 30 % økologi. 

    Derudover får du mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som f.eks. morgenyoga på tagterrassen, løbeklub, familiedag og fredagsbarer.

    Da vi løbende gennemgår de indkomne ansøgninger, forbeholder vi os retten til at tage stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat.

    I rekrutteringsprocessen kan du forvente: screening, telefoninterview og jobsamtale.

    Tiltrædelse omkring 15. August

    Har du spørgsmål?

    Ved spørgsmål til jobbet eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte vores recruiter, Johanne Rasmussen, på tlf. 60 34 02 38 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller ved at sende en mail til jobilidlhq@lidl.dk 

    Ansøg i dag - Det betaler sig! 

    YouTube video
    Transskription
    Der er ikke nogen bedre følelse end når der er ordentlig tingene og Når alting står snur lige nede i butikken handler det for mig om at hjælpe kunderne og at gøre mit til at vi har en indbydende butik at det samtidig sker i samarbejde med de bedste kollegaer det gør det bare fedt at gå på arbejde
  • Lidl Danmark K/S

    Lidl Danmark K/S

    Profilvej 9, Kolding

    •  

    •  

    • Kundevenlighed

      - Lidl er 100% kundevenlig!

      Hos os står kunden altid i centrum. Din tilfredshed er vigtig for os. Vi vil gerne gøre dit besøg i vores butik så behagelig som muligt. I den forbindelse er fx rengøring lige så vigtig som kort ventetid ved kasserne.
      Har du spørgsmål står vore medarbejdere selvfølgelig til enhver tid til rådighed.

       

    • Gå til vores website
Ønskede informationer hos kandidaten
  • Email

Upload en ansøgning eller et CV (PDF/Word) :

Du kan forøge dine chancer for, at blive valgt til et job ved at indsætte en videopræsentation :