Ungarbejde

Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Juniormesterlære

Juniormesterlære er for dig, der vil prøve noget andet end almindelig skolegang.

Det er for dig, der gerne vil have hænderne i arbejdet, lære på en ny måde og få en smagsprøve på arbejdslivet allerede i 8. eller 9. klasse.

Juniormesterlære er frivilligt.

Du kan vælge det, hvis du går i folkeskole – men ikke hvis du går på efterskole, fri- eller privatskole.

Dine forældre skal dog lige sige ja, før du kan starte, og det er kommunen du bor i, der bestemmer, hvordan juniormesterlære præcis bliver tilrettelagt.

image
juniormesterlære

Hvad er juniormesterlære, tænker du måske?

Juniormesterlære er ulønnet erhvervspraktik, der foregår hos en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb på eksempelvis:

De resterende 3-4 dage modtager du undervisning i folkeskolen – men i et reduceret form. Du skal som minimum have dansk og matematik på skoleskemaet.

I juniormesterlære arbejder du med rigtige opgaver og lærer gennem din erhvervspraktik - på en anden måde end i skolen. 

Du følger stadig folkeskolens afgangseksamen – men det hedder nu: Afgangseksamen med juniormesterlære. Den giver adgang til erhvervsuddannelser uden EUX. Det vil sige uden studentereksamen. (Vil gerne på EUX, bliver du indkaldt til en optagelsesprøve og samtale).

3 områder er afgørende for dig:

Din skole beslutter:

  • Om du også skal have andre fag end dansk og matematik (for at bestå din juniormesterlære, skal du have mindst 2,0 i gennemsnit af prøvekaraktererne i både dansk og matematik)
  • Hvornår dine timer ligger
  • Om din praktikplads kan godkendes

Dine forældre:

  • Skal lige sige ja (give samtykke), før du kan starte i juniormesterlære
  • Det er dine forældre og dig, der skal finde praktikpladsen. Når du har fundet en virksomhed, skal du have en praktikaftale med virksomheden. (Kan du ikke finde praktikplads, skal din kommune sørge for et praktisk undervisningsforløb eksempelvis via FGU eller en erhvervsskole)

Din kommune:

  • Tilrettelægger hvordan juniormesterlære ser ud i den kommune, hvor du bor. Det vil sige, at juniormesterlære ikke nødvendigvis ser ens ud i to forskellige kommuner

Sådan ser juniormesterlære ud
svar på spørgsmål om juniormesterlære

Spørgsmål om juniormesterlære

Få svar på dine spørgsmål om juniormesterlære:

Hvad er juniormesterlære?

Juniormesterlære er en ny måde at gå i skole på.

Du kan som elev i 8. eller 9. klasse vælge en ordning, hvor du kombinerer almindelig skole med praktisk erfaring på en arbejdsplads.

Det betyder, at du ikke bare lærer i klasselokalet – du lærer også ude i virkeligheden.

Hvordan fungerer juniormesterlære?

Som juniormesterlærling er du i praktik en til to dage om ugen.

Det kan være i en virksomhed, hvor du prøver kræfter med et fag, eller på et praktisk forløb på en erhvervsskole.

De andre dage går du i skole, men du har færre fag end normalt.

Dansk og matematik er obligatoriske, mens resten afhænger af din skole og din plan.

Du (sammen med dine forældre) skal selv finde en praktikplads og lave en aftale med virksomheden.

Den skal godkendes af skolen, før du kan starte.

Hvorfor vælge juniormesterlære?

Hvis du lærer bedst med hænderne, og du er træt af at sidde stille hele dagen, er juniormesterlære en oplagt mulighed.

Du får lov at opleve, hvordan arbejdet foregår i praksis, og du bliver klogere på, hvad du selv kunne tænke dig i fremtiden.

Det kan gøre skoledagene mere spændende og give mere mening i undervisningen.

Mange elever oplever, at de bliver gladere, når de kan se, hvordan det, de lærer, faktisk bliver brugt på en arbejdsplads.

Hvad kan du bruge juniormesterlære til bagefter?

Når du er færdig med 9. klasse i juniormesterlære, kan du søge ind på en erhvervsuddannelse – altså en uddannelse, hvor du lærer et håndværk eller et fag.

Du kan ikke automatisk komme på gymnasiet, men det er stadig muligt, hvis du består en optagelsesprøve.

Juniormesterlære løn

Der er ingen fastsat løn for elever i juniormesterlære.

Som elev i folkeskolen, som ordningen er en del af, modtager du ikke løn som eksempelvis lærlinge gør.

Eksempler på juniorlæremester

I Holbæk kommune har der allerede det første år med muligheden for at komme i juniormesterlære været mange ansøgere. Faktisk starter mere end 70 elever i juniormesterlære. 

Se: Stor interesse for juniormesterlære.

I Vordingborg Kommune har de samme gode erfaringer, hvilket du kan læse mere om her.

Vil du gerne vide mere om at komme i erhvervspraktik?

Eksempler på juniorlæremester