Ungarbejde

Opret bruger

Opret virksomhed

Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Glemt adgangskode?

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Forside > Videncenter > Personale > Læreplads AUB - udgå at få en bøde som arbejdsgiver

Læreplads AUB

Hvad er: Læreplads AUB?

'Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag' (AUB) er en ordning, hvor virksomheder, der ikke uddanner nok elever, skal betale et ekstra bidrag.

Læreplads AUB hed tidligere: Praktikplads AUB.

Formålet er at motivere virksomheder til at oprette flere lærepladser.

Ordningen blev indført som en del af en trepartsaftale i 2016 med det mål at skabe mellem 8.000 og 10.000 flere praktikpladser inden 2025.

Selvom der har været en stigning i antallet af praktikpladser, viser tal fra Undervisningsministeriet, at der fortsat er mangel på tusindvis af elev- og lærepladser.

Børne- og Undervisningsministeriet varetager lovopgaver relateret til AUB. ATP er den administrerende myndighed for AUB.

Ole Holdgaard, Brobygger og ejer af Ungarbejde.dk

Sådan fungerer AUB

AUB fungerer i hovedtræk som følger:

  • Måltal: Hvert år får en virksomhed et måltal for, hvor mange elever den forventes at have, baseret på antallet af faglærte medarbejdere
  • Bidrag eller tilskud:
    • Hvis din virksomhed ikke opfylder dit mål, skal I betale et ekstra bidrag
    • Hvis din virksomhed opfylder jeres mål, kan I modtage et elevtilskud
  • Alle betaler grundbidrag: Alle arbejdsgivere (både private og offentlige), der betaler ATP-bidrag, skal som udgangspunkt betale et grundlæggende AUB-bidrag. For 2025 er denne sats fastsat til 3.590 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder

Kilder: Uvm.dk, Virksomhedsguiden.dk og virk.dk

Læreplads AUB

Samlet Betaling

Det er ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), der styrer og administrerer 'Samlet Betaling'.

ATP fungerer som en central opkrævningsenhed for en række lovpligtige bidrag fra arbejdsgivere.

ATP står for: Opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion og bonus.

De samler de forskellige bidrag i én enkelt regning, som sendes til virksomhederne, typisk hvert kvartal.

Det gør administrationen lettere for virksomhederne, da de kun skal forholde sig til én samlet betaling i stedet for at skulle betale til mange forskellige ordninger separat.

Når din virksomhed modtager en opkrævning fra 'Samlet Betaling', dækker den altså også jeres bidrag til AUB-ordningen.

De bidrag, der typisk indgår i den 'Samlede betaling' kan du se til højre >>

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

AUB er det generelle bidrag, alle virksomheder betaler

Læreplads-AUB

Dette er det specifikke bidrag (eller den bøde), som virksomheder, der ikke opfylder deres måltal for elever, skal betale.

Det er vigtigt at bemærke, at dette bidrag, i modsætning til de fleste andre, ikke beregnes ud fra ATP-bidrag, men derimod ud fra virksomhedens specifikke regnskab for lærepladser

ATP Livslang Pension

ATP Livslang Pension er en lovpligtig pensionsordning for næsten alle lønmodtagere i Danmark.

Formålet er at sikre, at alle, der har været på arbejdsmarkedet, får et ekstra pensionsbeløb ud over folkepensionen, når de går på pension.

Denne pension bliver udbetalt livslangt – altså fra arbejdstager går på pension, og så længe personen lever.

Barsel.dk

Bidrag til barselsudligningsordningen.

Helt grundlæggende er formålet at udligne de økonomiske byrder, der er forbundet med at have en medarbejder på barselsorlov.

Ordningen sikrer, at det ikke bliver en økonomisk ulempe for en virksomhed at ansætte medarbejdere, der planlægger at stifte familie.

Uden en udligningsordning ville en virksomhed med mange unge medarbejdere i den fødedygtige alder have markant højere lønudgifter under barsel end en virksomhed med primært ældre medarbejdere.

Dette kunne føre til, at virksomheder tøver med at ansætte unge kvinder, hvilket ville være diskriminerende.

Barselsudligningsordningen løser dette problem ved at fordele udgifterne solidarisk mellem alle private arbejdsgivere.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Sikrer medarbejdere mod erhvervssygdomme.

Finansieringsbidrag (FIB)

Finansieringsbidraget en måde, hvorpå virksomhederne kollektivt er med til at finansiere det sociale sikkerhedsnet på det danske arbejdsmarked.

Pengene fra FIB går til at finansiere statens udgifter til:
  1. Feriepenge: Dækker omkostninger i forbindelse med feriepenge, som udbetales til lønmodtagere
  2. Sygedagpenge: Medfinansierer udbetalingen af sygedagpenge til medarbejdere, der er sygemeldte
  3. Arbejdsløshedsdagpenge: Bidrager til finansieringen af dagpenge til ledige
  4. Lønmodtagernes Garantifond (LG): Dækker udgifter til LG, som sikrer, at medarbejdere får deres løn, hvis deres arbejdsgiver går konkurs
  5. Andre arbejdsmarkedsydelser: Kan også dække andre relaterede ydelser

Bidraget beregnes som en procentdel af den ATP-pligtige løn, som virksomheden udbetaler.

Det betyder, at jo mere løn en virksomhed udbetaler, jo mere betaler den i Finansieringsbidrag.

Satsen fastsættes politisk og kan ændre sig fra år til år.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)

AFU en solidarisk forsikringsordning, betalt af alle danske arbejdsgivere, for at sikre lønnen for udenlandske medarbejdere i Danmark og opretholde et fair og ordentligt arbejdsmarked herunder:

  • Bekæmper social dumping: Fonden gør det mindre attraktivt for useriøse udenlandske firmaer at underbetale deres medarbejdere, da der er en mekanisme til at inddrive pengene
  • Sikrer fair konkurrence: Den hjælper med at sikre, at danske virksomheder ikke bliver udkonkurreret af udenlandske firmaer, der opnår en fordel ved at underbetale deres ansatte
  • Beskytter arbejdstagere: Den yder en fundamental beskyttelse til en sårbar gruppe af medarbejdere, som ellers ville have svært ved at få deres retmæssige løn

Hvad koster det ikke at have en elev?

Hvad koster det ikke at have en elev?

AUB er baseret på et princip om 'bonus/malus' (belønning/straf).

Hvis en virksomhed ikke opfylder sit måltal for elever, får virksomheden en straf. Det betyder i praksis, at din virksomhed skal betale et ekstra bidrag (en slags bøde) pr. manglende elev.

Ifølge oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet kan dette bidrag være op til 27.000 kr. om året pr. elev, virksomheden mangler.

Men der er alternativer:

Hvis det er svært at have en elev på fuldtid i flere år, findes der mere fleksible løsninger, som også tæller med i jeres regnskab for måltal:

  • Korte aftaler: I kan indgå en kort uddannelsesaftale, hvor eleven kun er hos jer i en afgrænset periode for at lære en specifik del af faget
  • Delelærling: I kan gå sammen med en anden virksomhed om at uddanne en elev. Eleven skifter så mellem jer og den anden virksomhed og får på den måde en fuld uddannelse. Dette er en rigtig god model for specialiserede virksomheder
  • Kombinationsaftaler: Her kombineres skoleundervisning med praktik i jeres virksomhed på en særlig måde

Spørg din lokale erhvervskole for vejledning i den sammenhæng.

Vil du gerne høre om andre gode grunde til at ansætte en elev eller lærling?

Så se her