Ledelsesstile
At lave en præcis tidslinje for, hvornår de nævnte ledelsesemner første gang blev omtalt, kan være udfordrende, da mange af disse begreber har udviklet sig over tid, ofte uden et klart årstal for deres første optræden.
Nedenstående oversigt giver dog en god oversigt over, hvornår disse emner blev populære eller først blev beskrevet i litteraturen eller i praksis.
Tidslinjen er specielt interessant, hvis man ser på trends på verdensplan. Eksempelvis, hvad MeeToo bevægelsen og den grønne omstilling har gjort i forhold til ledelse af generation Z.
1940'erne-1950'erne:
- Laissez-faire ledelse: Første gang beskrevet i 1930'erne: Kurt Lewin er kendt for at have identificeret de klassiske ledelsesstile (autoritær ledelse, demokratisk ledelse, laissez-faire) i 1939, men fik betydelig opmærksomhed i 1940'erne-1950'erne i forbindelse med ledelsesforskning
- Motivation på arbejdspladsen: Har været diskuteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Frederick Herzberg er kendt for sin to-faktor teori om motivation, også kaldet motivation-hygiejne teori, introduceret i 1959. Motivation på arbejdspladsen fik en ny dimension i 2000'erne med fokus på arbejdsglæde
1960'erne-1970'erne:
- Situationsbestemt ledelse: Introduceret i 1969 af Paul Hersey og Ken Blanchard
- Indre og ydre motivation: Begreberne om indre (intrinsic) og ydre (extrinsic) motivation blev udforsket dybere af psykologer som Edward Deci og Richard Ryan i 1970'erne
- Etisk ledelse: Max Weber, der talte om etisk ledelse i sin teori om karismatisk autoritet, men det er også et bredt felt uden én enkelt grundlægger. Etisk ledelse begyndte at blive diskuteret mere bredt i 1970'erne som en del af den voksende interesse i erhvervsetik
- Tillidsbaseret ledelse: Ingen enkelt teoretiker, men Stephen M. R. Covey har skrevet indflydelsesrige værker om tillid i ledelse
- God ledelse: Forskellige teoretikere har bidraget til diskussionen om "god ledelse", inkl. Peter Drucker, der er kendt som ledelsens fader
- Ledelse i praksis: Henry Mintzberg har udforsket "ledelse i praksis" i flere af sine værker, særligt The Nature of Managerial Work (1973)
- Transformationsledelse: James MacGregor Burns introducerede transformationsledelse i sin bog Leadership (1978). Transformationsledelse blev videreudviklet i 1980'erne
- Teamledelse blev introduceret af Bruce Tuckman, da han i 1965 begyndte at tale om teamdynamikker
- Magtens trekant beskrives af Foucault i værker som Overvågning og straf (1975) og Viljen til viden (1976)
1980'erne-1990'erne:
- Strategisk ledelse:Alfred D. Chandler, Jr. er kendt for at have bidraget til forståelsen af strategisk ledelse med sin bog Strategy and Structure (1962). Strategisk ledelse blev populært i 1980'erne som en del af fokus på konkurrencefordele
- MUS samtale skema: Blev standardiseret og udbredt i 1980'erne i forbindelse med HR-praksis
- Anerkendende ledelse: Anerkendende ledelse er relateret til Appreciative Inquiry, udviklet af David Cooperrider i 1980'erne. Blev mere fremtrædende i 1990'erne
- Arbejdsglæde:Elton Mayo er en tidlig forsker inden for arbejdsglæde, særligt kendt for Hawthorne-studierne i 1930'erne. Blev dog først et fokusområde i HR i løbet af 1980'erne og 1990'erne
- Systemisk ledelse: Stafford Beer er en vigtig skikkelse inden for systemteori og systemisk ledelse
- Distanceledelse: Begyndte at blive diskuteret i 1990'erne med fremkomsten af mere distribuerede teams
- Forandringsledelse: John P. Kotter er en af de mest kendte teoretikere inden for forandringsledelse, især med sin 8-trins model for forandringsledelse introduceret i bogen Leading Change (1996). Forandringsledelse blev bredere anerkendt som en disciplin i 2000'erne
- Diversitet på arbejdspladsen: Roosevelt Thomas er en af de tidlige pionerer inden for diversitet på arbejdspladsen, og hans arbejde i 1990'erne har været med til at forme forståelsen af diversitet i erhvervslivet
2000'erne:
- Agil ledelse: Agil ledelse er en videreudvikling af Agile metoder inden for softwareudvikling, introduceret af en gruppe softwareudviklere som Kent Beck, Ward Cunningham og andre, der formulerede det Agile Manifesto i 2001
- Værdibaseret ledelse: Ken Blanchard er en fortaler for værdibaseret ledelse, særligt med hans værker i 2000'erne
- Narrativ ledelse: David Boje er en pioner inden for narrativ ledelse, som han begyndte at udforske i 1990'erne, men blev mere udbredt i det kommende årti
- Hybrid ledelse: Begyndte at blive diskuteret mere i 2000'erne, men fik øget opmærksomhed i 2020'erne
- Interim ledelse: Begrebet blev mere udbredt i 2000'erne
- Psykisk arbejdsmiljø og dårlig ledelse: Blev et større fokusområde i 2000'erne
- Relationel ledelse: Mary Uhl-Bien er en vigtig skikkelse inden for relationel ledelse, som hun begyndte at udforske i 2000'erne
- Formålsdrevet ledelse: Et skelsættende øjeblik kom med bøger som Simon Sineks "Start With Why" (2009), som populariserede ideen om, at ledere og virksomheder bør starte med at identificere deres formål (deres "why") for at inspirere både medarbejdere og kunder. Formålsledelse er vigtigt i forhold til Gen Z, da denne generation søger et purpose, for at gå på arbejde og dermed vælge en arbejdsgiver
2010'erne:
- Neurodiversitet: Judy Singer, en sociolog, introducerede begrebet neurodiversitet i slutningen af 1990'erne. Begrebet blev bredere anerkendt i 2010'erne i relation til diversitet på arbejdspladsen
- Personligt lederskab/Det personlige lederskab/Personlig ledelse: Stephen R. Covey er kendt for at popularisere begreber som personligt lederskab i sin bog The 7 Habits of Highly Effective People (1989). Fik øget opmærksomhed i 2010'erne som en del af selvudvikling i ledelse
- Ledelse af generation Z: Blev relevant i starten af 2010'erne med Gen Z's indtræden på arbejdsmarkedet
- Primadonna ledelse: Helle Hein introducerede konceptet i hendes bog Primadonnaledelse i 2013
- Distribueret ledelse: James P. Spillane er en nøglefigur inden for distribueret ledelse, særligt med hans arbejde fra begyndelsen af 2000'erne. Distribueret ledelse vandt frem i 2010'erne, især inden for uddannelsesledelse
- Styrkebaseret ledelse: Donald O. Clifton, ofte betragtet som "styrkernes fader", udviklede begrebet i forbindelse med Gallup's styrkebaserede tilgang. Blev populært i 2010'erne med fokus på medarbejderne's styrker
- Uformel ledelse: Fik øget anerkendelse som en vigtig ledelsesstil i 2010'erne
- Synlig ledelse: Ingen enkelt teoretiker; konceptet har udviklet sig som en ledelsespraksis, ofte forbundet med 'management by walking around' (MBWA), som Peter Drucker populariserede. Blev et fremtrædende emne i 2010'erne
- Regenerativ ledelse: Carol Sanford er en vigtig figur inden for regenerativ ledelse med hendes arbejde i 2010'erne
2020'erne:
- Bæredygtig ledelse: Thomas Dyllick og Kai Hockerts har været fremtrædende i udviklingen af bæredygtig ledelse som akademisk disciplin i begyndelsen af 2000'erne. Fik dog først sit store gennembrud i 2020'erne, hvor CSR og den grønne omstilling begyndte at fylde mere i mediebilledet
- SL2-modellen: Ken Blanchard videreudviklede Situationsbestemt ledelse til: SLII-modellen
At se ovenstående tidslinje som en resultatliste over, hvad der kun virker indenfor moderne ledelse i dag, vil være en fejlkonklusion.
For selv om der kommer nye generationer på arbejdsmarkedet, og generationsledelse altid har været aktuelt, så handler ledelse i dag om at lede den enkelte medarbejder via et personligt lederskab.
Dertil kommer, at der kan være mange interessante elementer i forskellige ledelsesformer, som kan være ideelle for dig, at bruge i din egen ledelsesstil.
For en ledelsesstil er ikke noget man tager på som en jakke, når man tager på arbejde. En ledelsesstil er en stil, som du som leder skal føle dig godt tilpas i, og du skal være klar til at forandre dig i forhold til virksomhedskulturen, og dynamikkerne som går igang, når du rekrutterer nye medarbejdere til dit team.
Vil du gerne vide mere om ledelse, så klik nedenfor.