Nulstil din adgangskode nedenfor
Ligebehandlingsloven er et centralt element i den danske arbejdsmarkedslovgivning, der har til formål at sikre lige muligheder og forhindre diskrimination på baggrund af køn.
For ledere og rekrutteringsansvarlige er det afgørende at forstå lovens betydning og implementere den i rekrutteringsprocessen og arbejdspladsens kultur.
Ligebehandlingsloven blev vedtaget i 1978 som en del af en bredere indsats for at fremme ligestilling i Danmark.
Loven bygger på principperne om lige adgang til beskæftigelse, lige løn og beskyttelse mod forskelsbehandling.
Gennem årene er loven blevet justeret for at styrke beskyttelsen mod diskrimination, især i forhold til barsel, seksuel chikane og etnicitet.
Ligestilingsloven og Ligebehandlingsloven er ikke det samme!
Ligestillingsloven gælder primært for offentlige myndigheder, som er forpligtet til at fremme ligestilling i deres arbejde. Private virksomheder er ikke direkte forpligtet af ligestillingsloven, men de kan påvirkes af den, eksempelvis hvis de samarbejder med det offentlige eller modtager støtte.
Loven fastslår, at direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er ulovligt. Dette betyder, at:
Kvinder og mænd skal have samme muligheder for ansættelse, avancement og vilkår
Lønforskelle baseret på køn er ulovlige
Diskrimination på baggrund af graviditet, barsel eller forældreskab er forbudt
Etnisk tilhørsforhold må ikke være en faktor i ansættelsesbeslutninger
En af de vigtigste aspekter af ligebehandlingsloven er beskyttelsen af gravide, barslende og forældre. For arbejdsgivere betyder dette:
Det er ulovligt at afskedige en medarbejder på grund af graviditet eller barsel
Begge køn skal have lige adgang til forældreorlov
Arbejdspladsen skal understøtte en kultur, hvor forældreorlov ikke ses som en hindring for karriereudvikling

Ligebehandlingsloven definerer seksuel chikane som enhver uønsket verbal, nonverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, der krænker en persons værdighed.
Som leder er det vigtigt at:
Have en klar politik mod seksuel chikane og sikre, at medarbejderne kender denne
Håndhæve en nultolerance politik og hurtigt gribe ind ved klager
Skabe en arbejdsplads, hvor alle ansatte, uanset etnisk baggrund, køn eller seksuel orientering, føler sig trygge og respekterede
Som leder eller rekrutteringsansvarlig skal du sikre, at din virksomhed lever op til ligebehandlingsloven i rekrutteringsprocessen:
Jobopslag: Undgå formuleringer, der favoriserer et bestemt køn, og sikre, at opslaget appellerer bredt
Jobsamtaler: Spørg ikke til graviditet, familieplanlægning eller etnisk baggrund, da dette kan tolkes som diskrimination
Arbejdspladskultur: Arbejd aktivt for en inkluderende kultur, hvor diversitet ses som en styrke, og hvor alle medarbejdere har lige muligheder for udvikling og avancement
Ligebehandlingsloven er ikke blot en juridisk forpligtelse, men også en mulighed for at skabe en mere retfærdig, attraktiv og effektiv arbejdsplads.
Derud over er ligebehandlingsloven en god mulighed for dig, for at få skabt en sund virksomhedskultur, som er blevet altafgørende for tiltrække fremtidens arbejdskraft. Dem der med en fællesbetegnelse hedder: Generation Z.
De kommunikerer og motiveres anderledes en ældre generationer, og har en nultolerance overfor dårlige ledelse og ikke inkluderende fællesskaber på arbejdspladsen.
Vil du undgå at blive fravalgt som arbejdsgiver, så kan du have glæde af at høre mere om generation Z, hvilket du kan gøre ved at klikke på nedenstående knap.
