Når vi taler om medarbejdertrivsel, så kan vi lære meget af Gen Z og de yngre generationer, det gør op med idéen om, at politikere og systemet ensidigt skal definere deres livsrammer – især når det handler om arbejde.
De er vokset op med en følelse af, at de selv har kontrol over deres valg, livsstil og karriere, og de reagerer kraftigt mod en retorik, der fortæller dem, at de bare skal affinde sig med længere arbejdstider eller fastlåste strukturer.
Når politikere taler om, at vi skal arbejde længere, blive på arbejdsmarkedet flere år eller tilpasse os for at "holde samfundet kørende", opfatter mange unge det som en utidssvarende tankegang. De ser ikke sig selv som brikker i et system, men som individer, der vil have friheden til at vælge deres egen vej.
For Generation Z handler arbejdslivet ikke om at "yde før man kan nyde" men om balance, mening og selvbestemmelse. De er ikke imod at arbejde men imod at arbejde på præmisser, de ikke selv har haft indflydelse på.
Gen Z er den mest individualiserede generation, som er vant til at have en enorm grad af kontrol i deres liv – fra skræddersyede uddannelser og algoritmestyret indhold til muligheden for at arbejde remote eller freelance.
Når systemet pludselig vil bestemme over deres tid og fremtid, skaber det en naturlig modreaktion.
Hvordan kommer modstanden til udtryk?
De:
I stedet for at acceptere en top-down-tilgang til arbejdslivet insisterer Gen Z på, at arbejde skal være noget, der passer ind i deres liv – ikke omvendt.
Derfor ser vi en voksende trend mod virksomheder, der tilbyder mere fleksible rammer og større indflydelse til den enkelte.
Hvis politikerne vil have dem med på vognen, skal de anerkende deres behov for frihed, meningsfuldhed og selvbestemmelse – ellers stemmer Gen Z med fødderne og finder deres egne veje.
For Gen Z handler arbejdslivet ikke om at blive låst fast i en enkelt stilling eller afhængig af en traditionel arbejdsmodel.
Hvordan viser det sig i praksis?
Freelancing, startups, aktieinvesteringer eller sideprojekter.
Hvis et job ikke giver dem udvikling eller mening, søger de videre.
De vil ikke bare have en løn men også fleksibilitet, frihed og mulighed for at påvirke deres arbejdsopgaver.
Hvis en arbejdsplads ikke respekterer deres behov for balance, frihed og selvbestemmelse, er de hurtigt ude.
De vil tage styringen selv og skabe en karriere på deres egne præmisser – om det så betyder freelancing, projektbaseret arbejde, sidehustles (er små jobs eller projekter ved siden af ens primære arbejde eller studie, ofte med formålet at tjene ekstra penge, udvikle nye færdigheder eller udleve en passion) eller at skifte job hurtigt for at udvikle sig.
De er vokset op i en verden, hvor mulighederne er mange, og hvor stabilitet ikke nødvendigvis er det vigtigste.
De foretrækker fleksibilitet og selvstændighed frem for sikkerhed, fordi de har set, at faste rammer ofte kan brydes -eksempelvis under finanskriser eller pandemier.
Derfor vil de ikke lægge deres fremtid i andres hænder men hellere tage kontrollen selv.
I stedet for at tilpasse sig systemet forsøger Gen Z at forme deres eget arbejdsliv.
De vil ikke være afhængige af en arbejdsgiver men ser arbejde som noget, der skal passe ind i deres liv – ikke omvendt.
Det betyder, at virksomheder og ledere skal tænke i nye måder at skabe tilknytning på, hvis de vil tiltrække og fastholde dem.
Gen Z er en ekstremt ligeværdig generation, og det betyder, at de forventer at blive behandlet som voksne, uanset alder og erfaring.
De ønsker ikke hierarkier for hierarkiernes skyld men forventer, at ledere møder dem i øjenhøjde og indgår i en relation, der er præget af respekt og dialog.
I praksis betyder det, at en autoritær lederstil ikke fungerer – de vil hellere have en mentor, end en chef.
Eksempler på hvordan det udmønter sig:
Gen Z forventer en leder, der er tilgængelig, åben og menneskelig. De vil gerne kunne dele både sejre og frustrationer og forventer, at lederen gør det samme.
Det betyder, at den klassiske professionelle distance mellem leder og medarbejder bliver opløst.
For eksempel kan en leder, der deler egne fejl og udfordringer, skabe et stærkere bånd til sine unge medarbejdere.
De er opdraget til at være emotionelt bevidste og tør tale om følelser – også på arbejdspladsen.
De sætter pris på ægte empati fra ledere og kolleger, og det betyder, at psykisk arbejdsmiljø er afgørende for dem.
En virksomhed, der ikke tager mental sundhed alvorligt, vil hurtigt opleve, at Gen Z’er søger væk.
Gen Z er den mest kreative generation, især når det gælder problemløsning og innovation.
De ønsker ikke bare at udføre en opgave men vil gerne udfordre status quo.
Mange engagerer sig i aktivisme, også på arbejdspladsen, hvor de kan være fortalere for bæredygtighed, diversitet eller bedre arbejdsvilkår.
Et eksempel kunne være en ung medarbejder, der tager initiativ til at gøre virksomhedens events mere miljøvenlige eller insisterer på, at arbejdspladsen skal tage et klarere standpunkt i sociale spørgsmål.
Gen Z er den mest eftertragtede generation på arbejdsmarkedet lige nu men også den sværeste at tiltrække og fastholde. De bliver hurtigt utålmodige og skifter job, hvis de ikke oplever meningsfuld udvikling og relationer.
Derfor bør ledere ikke tænke i klassisk fastholdelse men i at skabe en tilknytning, hvor medarbejderen har lyst til at være en del af fællesskabet.
Hvordan gør man det?
Det handler ikke om at holde dem fast men om at skabe en arbejdsplads, de aktivt vælger til.