Når en uddannelsesaftale mellem en elev eller lærling og en virksomhed skal ophæves, er der særlige regler, der adskiller sig fra almindelige ansættelser.
En uddannelsesaftale er ikke bare et job men også en del af en godkendt uddannelse, og derfor er der både juridiske og uddannelsesmæssige hensyn, der skal tages.
Ja, en uddannelsesaftale kan ophæves, men det kræver som udgangspunkt enighed mellem lærlingen og virksomheden efter prøvetiden.
I prøvetiden – som normalt er de første 3 måneder i praktikforholdet – kan både elev og virksomhed ophæve aftalen uden begrundelse og uden varsel.
Efter prøvetiden kan aftalen kun ophæves, hvis der foreligger væsentlige grunde, såsom grov misligholdelse af aftalen.
Efter prøvetiden kan en elev ikke selv sige op med et almindeligt opsigelsesvarsel.
En elev kan kun komme ud af aftalen ved en gensidig aftale med virksomheden eller ved at indgå en ny uddannelsesaftale med en anden virksomhed, som overtager den eksisterende.
Alternativt kan sagen indbringes for Det Faglige Udvalg, hvis der er væsentlige grunde til ophævelse.
En virksomhed kan kun fyre en lærling efter prøvetiden, hvis lærlingen groft misligholder aftalen.
Eksempler kan være gentagne udeblivelser uden grund, alvorlig illoyalitet, tyveri eller andre grove brud på aftalen.
En opsigelse uden gyldig grund vil normalt blive kendt ugyldig, hvis den prøves ved Det Faglige Udvalg eller en domstol.
Hvis en lærling selv ønsker at stoppe efter prøvetiden, kræver det en aftale med virksomheden.
Uden virksomhedens accept kan lærlingen ikke ensidigt ophæve aftalen.
Ofte kan lærlingen få hjælp af sin skole eller fagforening til at finde en ny praktikplads, og der kan laves en såkaldt ophævelsesaftale, som begge parter underskriver.
Hvis lærlingen stadig er i prøvetiden (typisk 3 måneder), kan du ophæve aftalen uden varsel og uden begrundelse.
Efter prøvetiden kan du kun opsige lærlingen ved grov misligholdelse såsom:
Sørg for, at der er dokumentation for hændelserne.
Tag en samtale med lærlingen for at afklare problemerne og giv mulighed for at rette op, medmindre sagen er alvorlig nok til øjeblikkelig ophævelse.
Notér datoer, samtaler og hændelser. Gem skriftlig kommunikation, så du kan bevise årsagerne til ophævelsen, hvis sagen ender ved Det Faglige Udvalg.
Kontakt eventuelt Det Faglige Udvalg eller arbejdsgiverorganisationen.
De kan vejlede om reglerne og sikre, at ophævelsen sker korrekt og lovligt.
Ophævelsen skal være skriftlig, og lærlingen skal have en kopi. Sørg for, at aftalen er tydelig med dato for ophør.
Løn, feriepenge og eventuelle andre rettigheder skal afregnes ved ophør.
Skolen skal have besked om, at uddannelsesaftalen er ophævet, så lærlingen kan få hjælp til at finde en ny praktikplads.
En offboarding samtale er virksomhedens mulighed for at afslutte samarbejdet professionelt, give lærlingen en god afsked og få værdifuld feedback. Samtalen bør være struktureret og indeholde følgende punkter:
Tak lærlingen for samarbejdet og indsatsen (selvom det kan måske kan være svært i forbindelse med at uddannelsesaftalen er opsagt)
Opsummer hvad lærlingen har bidraget med og lært
Giv konstruktiv og ærlig feedback på præstation og udvikling
Gennemgå hurtigt til årsagen til ophævelsen, så lærlingen forstår baggrunden
Sørg for at tonen er saglig og professionel
Undgå at gå for meget ind i konflikter, hold fokus på fakta
Gennemgå sidste arbejdsdag, arbejdstider og opgaver der skal afsluttes
Informér om løn, feriepenge, pension og evt. fratrædelsesvilkår
Aflevering af nøgler, adgangskort, uniform eller udstyr
Tal om næste skridt i uddannelsen, og hvordan virksomheden evt. kan hjælpe
Informér om, at skolen bliver orienteret om ophøret
Tilbyd evt. en anbefaling eller udtalelse
Spørg lærlingen, hvad der har fungeret godt og mindre godt
Få input til, hvordan oplæring og samarbejde kan forbedres
Skab en åben dialog, så lærlingen går derfra med en positiv oplevelse
Sørg for at lærlingen føler sig set og respekteret
Ønsk lærlingen held og lykke fremover
Vil du gerne ansætte en bedre elev eller lærling næste gang?