Ungarbejde

Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Tilskud til efterskole

Ofte stillede spørgsmål om tilskud til efterskoler:

Hvad kan jeg få i tilskud til efterskole?

Tilskud til efterskole bevilges typisk i portioner på:

  • 10.000 kr.
  • 15.000 kr.
  • 20.000 kr.

men det er efterskolen, der bestemmer beløbet og hvem der får tilskudet.

Hvordan beregnes egenbetaling til efterskole?

Du kan regne med: Jo lavere husstandsindkomst, jo større tilskud. 

Antallet af børn under 18 år i husstanden nedsætter også den beregnede indkomst

Dermed øges mulighederne for tilskud. 

Hvornår giver kommunen tilskud til efterskole?

Kommunen giver ikke direkte tilskud til efterskoler, men den kan i nogle tilfælde hjælpe familien økonomisk, alt efter situationen.

Selve grundtilskuddet til efterskolegang kommer fra staten i form af elevstøtte, som alle familier kan søge, og som bliver beregnet ud fra husstandsindkomst.

Kommunens rolle kommer typisk ind i disse situationer:

  • Økonomisk fripladstilskud: Hvis en familie har meget lav indkomst, kan kommunen i særlige tilfælde supplere statens støtte, så eleven får mulighed for at komme på efterskole

  • Sociale grunde: Hvis der er en social eller personlig begrundelse for, at et efterskoleophold er det bedste for den unge (eksempelvis mistrivsel, særlige behov eller udfordringer i hjemmet), kan kommunen vælge at dække en del eller hele udgiften. Det vil ske gennem en individuel vurdering i Familieafdelingen eller Børn- og Ungeforvaltningen

  • Handicap eller særlige behov: Hvis eleven har et handicap eller særlige behov, kan kommunen dække ekstraudgifter – eksempelvis støtteperson, transport eller hjælpemidler – ud over selve skolebetalingen

Som udgangspunkt er det altså forældrene, der betaler efterskoleopholdet med statens støtte, men kommunen kan gå ind i de tilfælde, hvor det handler om:

  • Trivsel
  • Udsathed
  • Særlige behov

Hvilke forældre skal betale efterskole?

Elevstøtten beregnes ud fra husstandens indkomst og sammensætning to år før skolestart. 

Hvad afhænger støtten af?

Støtten til efterskole afhænger af flere ting – og det er vigtigt at skelne mellem den statlige elevstøtte (som alle kan få) og de kommunale tilskud (som gives i særlige tilfælde).

Statens elevstøtte

  • Jo lavere husstandsindkomst, jo højere støtte. Indkomsten beregnes som forældrenes samlede indkomst to år før skoleåret starter

  • Antal hjemmeboende børn under 18 år. Flere børn giver mere støtte, fordi der er flere udgifter i familien

  • Støtten stiger med antallet af uger, eleven er på efterskole

  • Eventuel fripladspulje. Der findes også en særlig pulje på skolerne, hvor familier kan søge yderligere nedsættelse

Kommunal støtte

  • Hvis efterskoleopholdet vurderes at være nødvendigt for barnets trivsel eller udvikling. Det vil sige sociale forhold

  • Hvis familien ikke har mulighed for at betale, selv med statens støtte

  • Handicap eller særlige behov. Hvis eleven kræver ekstra støtte eller hjælpemidler, som skolen ikke selv kan dække

Hvordan søger man?

Du:

  • Kan søge om lokal efterskolestøtte på den efterskole, hvor dit barn er optaget (eller dit barn ønsker at gå på)
  • Skal kontakte den enkelte efterskole og spørge ind til deres kriterier og ansøgningsskema for lokal efterskolestøtte.

Hvad er egenbetlalingen?

For skoleåret 2025/2026 - hvis

  • Elevpladsen koster minimum 119.700 kr. OG
  • Forældrenes samlede indkomst er 400.000 kroner

vil egenbetalingen for ét barn på efterskole koste 58.800 kroner. 

Hvis forældrene derimod tjener det dobbelte, stiger egenbetalingen til 82.278 kroner.

Er der andre tilskudsmuligheder?

Der kan være nogle forskellige muligheder:

  • Egmont Fonden og Efterskoleforeningen tilbyder sammen: 'En Håndsrækning', der giver familier med meget lav indkomst mulighed for at søge om 20.000 kr. i tilskud til egenbetalingen
  • Er du medlem af Fødevareforbundet NNF kan dit barn muligvis få et tilskud, hvis barnet har udfordringer ved indlæring eller skal på en af arbejderbevægelsens efterskoler

Er betaling til efterskole fradragsberettiget?

Nej.

Udgifterne til et efterskoleophold er et privatanliggende.

Tilskud til efterskole
image

Der er nogle ting, som ofte overrasker forældre, når det handler om støtte og betaling til efterskole, og som er gode at vide på forhånd:

Prisen varierer meget fra skole til skole

Nogle efterskoler koster 2.000 kr. om måneden efter støtte, mens andre kan ligge på 6.000-7.000 kr. afhængigt af linjefag, faciliteter og beliggenhed.

Støtten bliver fratrukket automatisk

Man skal ikke selv søge statslig elevstøtte, når barnet er tilmeldt, da efterskolen sørger for beregningen ud fra husstandsindkomsten.

Indkomståret er forsinket

Det er indkomsten fra to år før skoleåret, der tæller.

Det betyder, at en familie der har haft lønstigning eller jobskifte kan opleve, at støtten ikke matcher deres nuværende økonomi.

Kommunal støtte er ikke en ret

Den skal altid søges, og afgøres individuelt.

Mange kommuner er meget restriktive, og man skal kunne dokumentere både økonomisk og socialt behov.

Særlige behov kan give ekstra hjælp

Hvis dit barn har en diagnose eller brug for ekstra støtte, er det vigtigt at afklare tidligt med både skolen og kommunen, hvem der dækker udgifterne.

Der findes en efterskolefripladspulje

Skolerne har en særskilt pulje til familier, der lige mangler lidt for at få økonomien til at hænge sammen.

Det er værd at spørge ind til, hvis man ligger på vippen.

Mulighed for afdragsordning

Mange efterskoler tilbyder afdragsordninger, så udgiften bliver fordelt mere fleksibelt.

Billig efterskole

Der findes ikke nogen lister over billige efterskoler, men der er selvfølgelig nogle efterskoler, der er billigere end andre efterskoler. 

Noget af det, som kan gøre et efterskoleophold dyrt er, hvis der er tale om fjerne udlandsrejser eller internationale ophold.

Det kan også være dyre linjefag. Spørg ind til udgifterne til eksempelvis:

  • Adventure/outdoor – fordi det kræver udstyr, ture i naturen, klatring, kano, mountainbike osv.

  • Sport på højt niveau (fodbold, håndbold, gymnastik, e-sport, ridning) – ofte udgifter til trænere, licenser, stævner, rejser og faciliteter. Ridning er især dyrt, fordi hestehold er omkostningstungt

  • Musik og teater – især hvis linjen indebærer instrumentundervisning, lyd- og lysudstyr, forestillinger eller turnéer

  • Rejselinjer (internationale linjer, kulturudveksling) – her ligger prisen højere, fordi der er indlagt udlandsrejser

  • Design, film og medieproduktion – kræver ofte computere, software og specialudstyr

Dermed ikke sagt at linjefag altid er dyre. Spørg ind til hvilke ting, som efterskolen stiller gratis til rådighed.

Vil du gerne se oversigten over efterskoler i Danmark?