Søger du en praktikant?
Der er forskellige former for praktik, og vi ser på dem alle.
Men er du allerede klar til at lave en jobannonce, så klik blot her:
De forskellige former for praktik er:
- Erhvervspraktik
- Virksomhedspraktik
- Praktik som en del af en videregående uddannelse
Så lad os starte med erhvervspraktikken:
Elevpraktik
Alle elever i Folkeskolen har ret til at komme i praktik. Denne form for praktik kaldes for: Erhvervspraktik.
Erhvervspraktikken foregår i 8. og 9. klasse. Der er kun tale om 1 uges varighed. Erhvervspraktikken bruges af de unge til at få et indtryk af at arbejde på en voksen arbejdsplads, og i bedste fald få be- eller afkræftet om det at arbejde i en given branche, er den rette karrierevej.
Ser vi på, hvad en erhvervspraktikant må lave, så er reglerne de samme som for ungarbejdere under 18 år.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik kan være en god idé, når du søger nye medarbejdere.
Der er en række fordele for dig, som ansætter en person i virksomhedspraktik:
- Den ledige som er i virksomhedspraktik i din virksomhed, skal du ikke betale løn eller forsikring
- Virksomhedspraktikken fungerer som en slags prøveperiode, så du har mulighed for at vurdere, om den ledige efterfølgende kan ansættes i et fast job eller alternativt få kompensation i form af løntilskud. Sammen med jobcentret aftales et præcist formål med praktikforløbet
Går du denne vej, skal du tage kontakt til det lokale jobcenter, der vil formidle kontakten til ledige, som kan være interessante for din virksomhed.
Praktikperioden kan vare op til 4 uger, og følgende ledige kan ansøge om at komme i virksomhedspraktik:
- Dagpengemodtagere
- Jobparate kontanthjælpsmodtagere
- Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
I særtilfælde kan virksomhedspraktikken vare op til 13 uger.
Studerende i praktik
Studerende på bachelor (BsC) eller master niveau (MsC), der søger en praktikplads, bruger som hoveregel et semester eller 3-6 månder på praktikperioden.
Der er tale om en normal arbejdsuge på 30-37 timer. Praktikant kaldes i en del virksomheder for: Intern.
Praktikken skal være studierelevant. For at bestå, skal en studerende nemlig i hvert semester optjene 30 ECTS-point. Det er derfor centralt at opgaverne i din virksomhed tilgodeser, at den studerende har lært, hvad der svarer til 30 ECTS-point.
Der er dog forskel på universiteterne og uddannelsesstederne imellem, i forhold til, hvilke krav der stilles, når de studerende skal i praktik, som en del af deres studie. Kontakt derfor studievejleningen i den sammenhæng for en nærmere afklaring i forhold til forventede arbejdsopgaver.
Der er en lang række fordele ved at have en studerende, som tager sit praktikforløb i din virksomhed:
- Da praktikanten ikke kun er i virksomheden op til 15 timer pr. uge, som en studentermedhjælper typisk er - kan den studerende varetage flere opgaver og være med til at igangsætte større projekter
- Både virksomheden's medarbejder og de praktikanterne kan lære af hinanden - både i forhold til at dele erfaringer og tænke i nye baner
- Ved at tilbyde praktik til de studerende, får du mulighed for at screne om den studerende vil være god at ansætte efter endt studie
- Branding værdien (employer branding) kan være attraktiv for din virksomhed. Er praktikanten glad for at arbejde hos dig, vil det formentlig blive fortalt til medstuderende, som så måske søger ind i jeres virsomhed via: Graduateprogrammer, andre praktikstillinger eller almindelige fuldtidsjobs
Den vejledende lønsats for studerende, der er i praktik er godt 15.000 kr i måneden. Det er dog op til praktikanten og virksomheden at forhandle sig frem til en lønaftale og kontrakt, som begge parter kan se sig selv i.
Hvordan søger man en praktikant?
Søger du en praktikant fra en videregående uddannelse - det vil sige efter gymnasiet - så kan du med fordel bruge denne jobportal.
Som overskrift i dit jobopslag kan du blot skrive: Praktikant søges til (jobbeskrivelse).
Så søger du en praktikant indenfor kommunikation, kan overskriften eksempelvis lyde: Praktikant søges til SoMe og kommunikation.
Så det er let at komme igang. Du klikker blot nedenfor, og så kommer din joboplag online.