Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Fagforeninger

Vil du gerne sikres bedst muligt, når det gælder din arbejdssituation? Så kan du overveje at melde dig ind i en fagforening.

I denne artikel vil vi besvare en række spørgsmål, der kan gøre dig klogere på, hvad en fagforening beskæftiger sig med, og hvilke typer af fagforeninger du kan tilmelde dig.

Hvad er en fagforening?

En fagforening er en forening, der hjælper med at give dig de bedste arbejdsvilkår, uanset om du er ansat eller selvstændig.

Fagforeninger tilbyder rygdækning og rådgivning hos løn- og arbejdsforhold specialister, der kan give dig support, hvis du har spørgsmål angåemde:

  • Arbejdsforhold
  • Ansættelse
  • Opsigelse 

Desuden kan en fagforening sørge for at du tilegner dig de ideelle forhold inden for bl.a. løn, uddannelse og arbejdsforhold på arbejdspladsen. 

Hvilke typer af fagforeninger findes der?

Du bestemmer selv, hvilken fagforening du gerne vil være medlem af. Fagforeninger kan være brancheopdelte og fagspecifikke, men der er ligeledes instanser, der er tværfaglige. 

Dertil findes der to typer af fagforeninger, nemlig røde og gule fagforeninger. Vi vil forklare, hvad forskellen på de to fagforeninger er i det næste afsnit.

Hvad er en rød og gul fagforening?

Du har måske tidligere stiftet kendskab til begreberne røde og gule fagforeninger. Betegnelserne er en måde, hvorpå fagforeningerne bliver inddelt. 

De røde fagforeninger mener, at der er en grundlæggende interessekonflikt mellem en arbejdsgiver og arbejdstager. Denne konflikt mener de gule fagforeninger ikke eksisterer. Derudover kan en gul fagforening ikke føre en sag i Arbejdsretten, idet kun fagforeninger, der har forhandlet overenskomsten, har mulighed for at føre disse sager. 

Der er få arbejdsgiverorganisationer, som anerkender de gule fagforeninger som legitime forhandlingsparter. De gule fagforeninger kan derfor også kendes ved, at de ikke forhandler overenskomst på vegne af medlemmer, eller opfordrer til strejke som et konfliktmiddel. Da de gule fagforeninger ikke arbejder for overenskomster, kan de tilbyde både lave og attraktive priser.

fagforeninger

En gul fagforening optager også på tværs af faglighed, hvorfor der ikke er en fagspecifik barriere for at blive optaget i en gul fagforening. Her er et udsnit af gule fagforeninger:

  • Krifa
  • Business Danmark
  • Det Faglige Hus
  • Frie Funktionærer
  • Lederne
  • ASE

Omvendt er de røde fagforeninger karakteriseret ved at kæmpe for bedre overenskomster for deres medlemmer. Overenskomsterne gælder bl.a. løn, arbejdsmiljø og opsigelsesvarsler. Dette betyder også, at de røde fagforeninger ofte er dyrere end de gule fagforeninger. Desuden fokuserer de røde fagforeninger også på faglighed, hvorfor ansøgere møder bestemte optagelseskrav, fx kan en læge ikke blive medlem af Dansk Metal.

Endeligt bør det medtages, at en række fagforeninger tilbyder rabat til studerende. Det kan fx være en fordel at være med i en fagforening, hvis du arbejder ved siden af dit studie. Endvidere tilbyder enkelte gule fagforeninger gratis medlemskab, hvis du er studerende på en videregående uddannelse. 

Hvad er forskellen mellem en A-kasse og fagforening?

A-kasser og fagforeninger bliver ofte anvendt til at beskrive den samme ydelse, idet mange forbinder A-kasser og fagforeninger med arbejdsløshed. Dog er det vigtigt at understrege, at de to instanser ikke er ens, og derfor opererer på hver sin måde. 

A-kassen er en økonomisk garanti, hvorimod en fagforening tilbyder faglig hjælp. Således fungerer en A-kasse tilnærmelsesvis som en forsikring, der udbetaler penge til dig, hvis du ikke har en indtægt eller modtager offentlige ydelser. 

Fagforeninger hjælper derimod med at forme de bedste vilkår for de ansatte, herunder sikre at den ansattes interesser, fx løn, uddannelse og arbejdsforhold bliver optimeret. Dette sker vha. overenskomster. 

Fagforeningens primære arbejdsopgave er at støtte dig, hvis du møder problemer på din arbejdsplads. Et eksempel herpå kan være en fyring, hvis du er under graviditet, ikke modtager løn, eller får en arbejdsskade. Dertil har du typisk en tillidsmand på din arbejdsplads, der kan hjælpe dig, hvis der opstår konflikter mellem dig og din arbejdsgiver. Hvis ikke du har en tillidsmand på din arbejdsplads, kan du henvende dig direkte til din fagforening.

Hvad er forskellen på en fagforening og et fagforbund?

Et fagforbund beskriver en organisation, som arbejder for de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer. Fagforbundet udgøres typisk af en række afdelinger, og disse afdelinger bliver kaldt fagforeninger. Dog anvendes de to begreber i flæng. 

Og fortsæt her, hvis du gerne vil vide mere om: