Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hvad er erhvervspraktik? Det får du svaret på her

Erhvervspraktik

Synes du det lyder spændende at prøve kræfter med et arbejde imens du stadig går i folkeskole? Så kan du overveje erhvervspraktik.

I denne artikel vil vi besvare en række centrale spørgsmål, der kan gøre dig klogere på, hvad erhvervspraktik indebærer, og hvorledes du kan få en praktikplads. 

Hvad er erhvervspraktik?

Elever i 8. og 9. klasse i Folkeskolen har ret til at komme i erhvervspraktik. Et erhvervspraktikforløb er typisk 2-5 dage, hvor du arbejder hos en selvvalgt virksomhed. Arbejdet er ofte ulønnet, men til gengæld får du en forståelse af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. 

Desuden er erhvervspraktik tilgængelig for elever i 6. til 10. klasse, men tilbuddet bliver som regel benyttet i 8., 9. eller 10. klasse. 

Hvad er fordelene ved at vælge erhvervspraktik?

Et erhvervspraktikforløb kan være en fordel, hvis du ikke er afklaret med, hvilken uddannelsesretning du skal vælge. Erhvervspraktikken giver dig nemlig et indblik i, hvad en bestemt virksomhed inden for den pågældende branche beskæftiger sig med til daglig, hvilket kan styrke dit beslutningsgrundlag. 

Mange elever bliver ligeledes overrasket over, hvor stor forskellen er mellem, hvad de troede de skulle arbejde med, og hvad arbejdspladsen faktisk bruger deres tid på. 

Det er også værd at nævne, at flere elever bliver tilbudt job hos virksomheden efter de har været i erhvervspraktik, hvis de har gjort en fint indtryk på arbejdsgiveren. 

Derudover er det centralt at du er åben overfor nye arbejdsopgaver, også selvom du mener dele af arbejdet ikke er spændende. Virksomhederne bruger mange ressourcer på elever, der er i erhvervspraktik.

Derfor er det vigtigt du søger praktik hos de arbejdspladser som du synes lyder interessante. Hvis du har fundet en virksomhed, hvor du gerne vil arbejde, kan du skrive en motiveret ansøgning. I det næste afsnit vil vi kort forklare, hvordan du kan udarbejde en fængende ansøgning. 

En motiveret ansøgning

Når du har fundet en praktikplads du ønsker at søge, kan du gå i gang med at skrive din motiverede ansøgning. Denne ansøgning skal overbevise arbejdsgiveren om, hvorfor de skal vælge dig. Det kan du gøre ved at vise, at du grundigt har undersøgt arbejdspladsen, fx inddrage virksomhedens mission/vision.

Desuden er det også en god ide at inkludere relevante eksempler i din motiverede ansøgning, fx ”Jeg har praktisk erfaring inden for supermarkedsbranchen, hvor jeg tidligere arbejdede i en købmandsbutik, hvor min opgave var at servicere kunder og sætte vare på plads.” Dette eksempel er oplagt, hvis du søger praktik hos et supermarked eller en lignende virksomhed.

erhvervspraktik

Hvis du gerne vil lære mere om, hvorledes du kan skrive en god motiveret ansøgning, kan du lære mere her

Hvornår skal man vælge erhvervspraktik?

Først og fremmest afhænger tidspunktet af, hvilken skole og klasse du går i. Du kan med fordel kontakte din lærer eller UU-vejleder for at høre, hvornår du har mulighed for at starte i erhvervspraktik. 

Dertil kan du også mærke efter, hvorvidt du mener et erhvervspraktikforløb er relevant for dig. Det kan det bl.a. være aktuelt, hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelsesvej du skal vælge. 

Hvad er en erhvervspraktik blanket?

Inden du begynder i erhvervspraktik, skal du udfylde en ”erhvervspraktik blanket”. Dette øger nemlig din sikkerhed for at du er forsikret, hvis der fx sker et uheld på arbejdspladsen, hvor du er involveret. 

Derfor er det afgørende, at du udfylder og underskriver denne blanket før du påbegynder din praktikperiode. Hvis du er i tvivl eller har yderligere spørgsmål til forsikring, kan du kontakte din UU-vejleder, som kan hjælpe dig med yderligere informationer.

Hvor meget må man arbejde, når man er i erhvervspraktik?

Unge under 18 år må maksimalt have en arbejdsdag med en varighed på 8 timer. Derudover må den ugentlige arbejdstid ikke overstige 40 timer. Hvis den unge ligeledes modtager undervisning i løbet af dagen eller ugen, regnes undervisningstiden med. 

Det bør også bemærkes, at elever ikke må arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 06.00. Den daglige hvileperiode skal også være på mindst 14 sammenhængende timer, og eleven skal have to fridøgn hver uge. 

Se også: