Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Alt du bør vide om EUX-uddannelsen

EUX

Vil du gerne kombinere din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og dermed blive faglært og student samtidig? Så skal du overveje en EUX-uddannelse.

I denne artikel vil vi kigge nærmere på, hvad et EUX-forløb indebærer.

Hvad er en EUX-uddannelse?

Et EUX-forløb består af en erhvervsuddannelse, fx gartner-, kokke- eller tandteknikeruddannelsen, kombineret med en gymnasial eksamen. Du mister ikke noget fra erhvervsuddannelsen, hvis du vælger EUX. Tværtimod kan det være en fordel, idet du får en erhvervsfaglig studentereksamen, der styrker dine kompetencer og muligheder for at videreuddanne dig. Du kan søge optagelse på videregående uddannelser på samme vilkår, som personer med STX, HHX eller HTX.

Varigheden er forskellig fra uddannelse til uddannelse, men normalt vil en erhvervsuddannelse med EUX være længere end den tilsvarende erhvervsuddannelse uden EUX. 

Hvordan er et EUX-forløb?

En EUX-uddannelse varierer afhængig af, hvorvidt du vælger et teknisk eller merkantilt EUX-forløb.

Et teknisk EUX-forløb er opbygget ligesom den tilsvarende erhvervsuddannelse. Du begynder således uddannelsen i et grundforløb efterfulgt af et hovedforløb. Derudover har du fag på gymnasialt niveau under både grund- og hovedforløbet. 

eux tømrer 

Det merkantile EUX-forløb adskiller sig fra det tekniske EUX-forløb, da den merkantile uddannelse samler de gymnasiale fag i et 1-årigt forløb inden hovedforløbet påbegyndes. Dette forløb kaldes det studiekompetencegivende forløb. Eksempler på merkantile erhvervsuddannelser er kontor-, handels-, finans- og detailhandelsuddannelsen. Desuden er det værd at nævne, at EUX-uddannelsen er obligatorisk, hvis du vil læse på kontor- eller finanserhvervsuddannelsen.

Hvilke gymnasiefag kan jeg forvente på EUX-uddannelsen?

I løbet af dit EUX-forløb gennemfører du fag, som du ligeledes vil opleve i gymnasiet. Det vil være både A, B og C fag, hvor A fag er det højeste niveau. Du vil bl.a. møde fag som dansk og matematik, men det kan også være andre gymnasiale fag, der er relevante for netop din erhvervsuddannelse.

Alle EUX-uddannelsesforløb består af de følgende gymnasiale fag og niveauer:

  • Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik og samfundsfag på mindst C-niveau 
  • Fag på A-, B- eller C-niveau afhængig af, hvilken erhvervsuddannelse du har valgt
  • Et skriftligt erhvervsområdeprojekt, hvor du skal kombinere et fag fra erhvervsuddannelsen med et gymnasialt fag på enten A- eller B-niveau

Hvordan er eksaminerne opbygget på EUX?

Den erhvervsfaglige del af EUX-forløbet afsluttes med en svende prøver. Dette adskiller sig fra den gymnasiale del, som afsluttes med en erhvervsfaglig studentereksamen, hvor du skal eksamineres i mindst 6 forskellige prøver, herunder en skriftlig test i dansk på A-niveau. Endeligt skal du til en mundtlig prøve med udgangspunkt i dit skriftlige erhvervsområdeprojekt. Består du dine eksaminer får du et erhvervsuddannelsesbevis og et EUX-bevis.

EUX-business

Hvis du synes forretning, handel og iværksætteri er spændende, kan EUX-business være oplagt for dig. Et EUX-business forløb giver dig nemlig mulighed for at læse fag som fx virksomhedsøkonomi, afsætning, international økonomi, og innovation. Disse fag kan være relevante, når du starter hovedforløbet, hvor du bl.a. kan arbejde med markedsføring, digital handel og spedition. Således kan du opbygge en solid ballast du kan anvende, hvis du vil gøre karriere i en virksomhed eller læse videre på universitetet.

EUX-business er en erhvervsfaglig studentereksamen, som du tager på EUX-gymnasiet. Uddannelsen tager typisk 4 år, og du kan starte på forløbet efter 9. klasse. I løbet af de første to år vil du blive undervist i fag på gymnasialt niveau, som kvalificerer dig til at læse på en videregående uddannelse. De sidste to år kan du komme ud i en elevplads i en virksomhed inden for det område, der interesser dig.

En EUX-business uddannelse giver ligeledes fuld adgang til videregående uddannelser på lige fod med STX, HHX, HTX og HF.