Hvad er god ledelse - i fremtiden?

Hvad er god ledelse

I dagens hastigt udviklende arbejdsmiljø står ledere over for en radikal forandring. Traditionelle hierarkier er blevet udfordret, og kerneopgaven for ledere har ændret sig markant. Vi bevæger os væk fra det klassiske hierarkiske strukturer og fokuserer i stedet på, hvad der virkelig betyder noget – kerneopgaven.

Dertil kommer de nye generationer på arbejdsmarkedet: Millennials og Generation Z. Men lad os se på de væsentligste punkter.

Ny organisationsstruktur

Lad os se på kerneopgaven.

I den nye organisationsstruktur er det ikke længere to adskilte afdelinger, men en fusion, der forener salg og marketing henholdsvis HR og kommunikation. Den moderne leder befinder sig midt i denne sammensmeltning og skal forstå, hvordan hver afdeling bidrager til kerneopgaven: at skabe værdi for kunder eller borgere.

Lederens rolle har udviklet sig til at være som en kunstner, der skaber det overordnede billede af organisationen. Det kræver kreativitet, evne til at forbinde forskellige elementer og skabe harmoni i mangfoldigheden. Herunder også: Diversitet på arbejdspladsen.

I den moderne arbejdskultur er corporate influencers trådt frem som erfarne producenter. Aldrende, men erfarne, de leverer ikke kun inspiration, men også praktiske løsninger i form af hacks og videoindhold. Deres evne til at skabe ad hoc videoer og kurser bringer en dynamisk og engagerende dimension til lederskabet.

Som styringsparadigmer kan man sige, at tidligere kom information oppefra (kaptajnen), og det var let at blive oplært af sidemanden. I dag skal lederen lære medarbejderne at navigere (navigatør).

Arbejdsdagen er dynamisk, og bag hvert projekt venter nye udfordringer og muligheder. Som en erfaren navigatør skal lederen være parat til at håndtere overraskelser og finde ro midt i den dynamiske hverdag.

I dagens organisationslandskab skaber, navigerer og inspirerer ledere konstant. Fremtidens leder er en navigatør i en organisk verden, der forstår at navigere i en neo-tribalistisk kontekst; skabe harmoni ud af mangfoldighed og værdi ud af forandring.

Ledelsesstile

Som nævnt er ledelse er ikke en ensartet tilgang, men en dynamisk praksis, der tilpasser sig forskellige situationer og individuelle behov.

Traditionelt set har vi haft fokus på de fire ledelsesstile:

1. Autokratisk ledelse: I denne stil træffer lederen alle beslutninger uden at konsultere teamet. Det kan være effektivt i akutte situationer, men det kan føre til manglende motivation og engagement blandt medarbejderne på længere sigt
2. Demokratisk ledelse: Demokratisk ledelse involverer medarbejderne i beslutningsprocessen. Dette skaber ofte et mere engageret og motiveret team, men det kan tage længere tid at nå til enighed
3. Laissez-Faire ledelse: Denne ledelsesstil indebærer, at lederen giver teamet stor frihed og ansvar for at træffe beslutninger. Dette kan være effektivt for erfarne og selvstændige teams, men det kræver en velmotiveret og ansvarlig gruppe
4. Transformationel ledelse: Transformationel ledelse fokuserer på at inspirere og motivere medarbejderne til at opnå deres fulde potentiale. Denne stil kan skabe en stærk organisationskultur og fremme innovation og forandring

Af andre interessante ledelsesstile, som er meget fremadskuende og tilsmiler de nye generationer på arbejdsmaredet er: 

• Situationsbestemt ledelse: Situationsbestemt ledelse indebærer at tilpasse din ledelsesstil efter situationen og medarbejdernes behov. Det kræver en fleksibel tilgang og evnen til at vurdere, hvornår det er passende at være direktiv, støttende eller delegerende
• Agere Ordentligt og værdigt: Værdig adfærd i lederskab handler om at handle med integritet, respekt og ansvarlighed. Det indebærer at behandle alle medarbejdere retfærdigt og skabe en arbejdskultur baseret på tillid og åbenhed
• Bæredygtig ledelse: Bæredygtig ledelse fokuserer ikke kun på økonomiske resultater, men også på sociale og miljømæssige konsekvenser af ledelsesbeslutninger. Det indebærer at skabe langsigtede værdier for både organisationen og samfundet
• Langsom ledelse og tid til refleksion: Langsom ledelse erkender vigtigheden af tid til refleksion og strategisk tænkning. Det handler om at undgå hastige beslutninger og give plads til dybere overvejelser (specielt ved svære beslutninger med store konsekvenser), hvilket kan føre til mere gennemtænkte og bæredygtige resultater
• Undgå Quiet Quitting: Quiet quitting refererer til medarbejdere, der gradvist mister engagement og motivation uden at tage aktivt skridt mod at forlade organisationen. For at undgå quiet quitting er det vigtigt for ledere at være opmærksomme på medarbejdernes trivsel, lytte til deres bekymringer og skabe et miljø, hvor de føler sig værdsat. Som leder skal man i dag engagerer sig i de unges følelser. Føler de unge sig ikke hørt, velkomne eller inkluderet, så søger de bare et job hos din konkurrent

og hvad med selvledelse?

Selvledelse

Når vi taler om selvledelse i teams, så kan vi lære meget af grønlænderne.

I Grønland, hvor sælfangere bevæger sig ud på jagt, er selvledelse og meritokrati indgroet i arbejdskulturen. Her er det ikke kun lederen, der bærer byrden af ansvar, men derimod dem, der fortjener det baseret på deres færdigheder og præstationer.

I al sin enkelthed arbejder teamet ud fra følgende devise:

• Den Dygtigste er lederen: På sæljagterne er det den dygtigste sælfanger, der naturligt træder ind i lederrollen. Denne form for meritokrati sikrer, at den, der har den bedste ekspertise og erfaring, står i spidsen. Det er ikke blot en titel, men en position fortjent gennem færdigheder og resultater
• Teamledelse på rotation: Når jagten er forbi, skifter lederskabet dynamisk. Det er ikke nødvendigvis den, der var leder under jagten, der fortsætter som leder ved hjemkomst. For eksempel kan en anden sælfanger, der måske er en dygtigere kok, tage over som teamleder. Denne fleksibilitet fremmer ikke kun forskellige kompetencer, men også samarbejde og respekt inden for teamet

Derfor:

• Læg ansvar og ledelse ud til medarbejderne: I denne kontekst er selvledelse ikke blot en filosofi, men en praktik. Ansvar og ledelse lægges ud til medarbejderne baseret på deres evner og færdigheder. Det skaber ikke kun en mere effektiv arbejdsstyrke, men også en følelse af værdighed og anerkendelse
• Høj faglighed kræves af lederen: Selvom ansvar deles, forventes det stadig, at lederen besidder en høj grad af faglighed. Det er ikke kun ledelseskompetencer, men også en dyb forståelse for arbejdet, der definerer en leder. Denne kombination skaber respekt og tillid hos medarbejderne
• Tid til restitution og én ting ad gangen: I en verden hvor vi konstant udsættes for et hav af informationer og indtryk, er tid til restitution essentiel. Selvledelse indebærer også at erkende behovet for hvile og genopladning. Desuden er princippet om at tage én ting ad gangen central. Det fremmer koncentration, kvalitet og undgår overbelastning

Vil du gerne vide (endnu) mere om emnet, så se her: