Privat-konto
Allerede har en konto ? Log ind nu
Nulstil din adgangskode nedenfor
Overenskomster er en kollektiv aftale mellem en fagforening og arbejdsgiverforening, hvor de overordnede forhold og arbejdsvilkår fastlægges.
I denne artikel vil vi give dig klogere på, hvad en overenskomst indeholder, hvilke fordele en overenskomst kan give dig, og hvad der sker, hvis overenskomsten ikke overholdes.
En overenskomst er den aftale, der definerer dine overordnede arbejdsvilkår i din ansættelse, fx kan overenskomsten bestemme mindstelønnen i din branche.
Overenskomsten er en aftale mellem en eller flere fagforeninger og arbejdsgivere, og cirka 4 ud af 5 danske lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. En overenskomst indeholder ofte de følgende elementer:
Hvis din virksomhed ikke er omfattet af en overenskomst, skal arbejdspladsen følge lovgivningen på det pågældende område. Dog findes der ikke en officiel lov om fx mindsteløn, hvorfor det i dette tilfælde er medarbejderens ansvar at forhandle lønnen.
Overenskomster kan være forskellige, idet faget og typen af arbejde er med til at bestemme indholdet af overenskomsten. Fælles for overenskomsterne er at de alle inkluderer løn og arbejdstider.
I Danmark benytter vi os af en unik model, ”Den Danske Model”, hvilket betegner et arbejdsmarked, som er organiseret via. frivillige aftaler mellem fagforeninger og arbejdsgivere. A-kasser er ligeledes en del af modellen. Du kan læse mere om A-kasser her. Overenskomster bidrager derfor til en høj grad af mobilitet mellem jobs og fungerer som et sikkerhedsnet for ledige. I det næste afsnit vil vi se nærmere på fordelene ved en overenskomst.
En overenskomst har en række fordele, fx kan du tilegne dig bedre ansættelsesvilkår, når du bliver ansat på en overenskomst. Således får du fordele, der vedrører din løn, barselsforhold, ferie og sygdom. Derudover kan du også opleve følgende fordele, hvis din virksomhed er omfattet af en overenskomst:
Når der forhandles overenskomster, kan alle arbejdsforhold blive forhandlet, men det er ikke muligt at den endelige aftale giver dig ringere vilkår, end dem der er fastsat i den officielle lovgivning. Et eksempel herpå er Ferieloven, som giver ret til fem ugers ferie. Derimod får ansatte i kommuner og regioner seks ugers ferie, idet de er omfattet af ferieaftalen.
Din ansættelseskontrakt skal oplyse, hvilken overenskomst du hører under
Udover din overenskomst, bliver der ofte forhandlet lokalt om fx din løn. Denne type aftaler hedder lokalaftaler, og gælder for alle ansatte inden for området.
Du kan ligeledes være med til at bestemme, hvilke fordele din overenskomst skal indeholde afhængig af, hvilken fagforening du er medlem af. Vi har udarbejdet en artikel om fagforeninger som du kan læse her.
De kollektive overenskomster dækker over de brede aftaler inden for en specifik branche. På den måde giver overenskomsten universelle vilkår, og sætter rammerne for en eventuel konflikt.
Derimod findes der som tidligere nævnt lokalaftaler. Her bliver de kollektive overenskomster tilpasset de lokale forhold. De lokale aftaler bliver indgået mellem virksomheden og en tillidsrepræsentant eller talsperson. Du kan også tilegne dig individuelle aftaler med din arbejdsgiver, men de kan blive underkendt af din fagforening, hvis de er i strid med overenskomsten.
Hvis din overenskomst ikke overholdes, er det et overenskomstbrud. Dette er en sag, der vil blive behandlet i Arbejdsretten. Dertil er sagsbehandling i Arbejdsretten ofte hurtigere end ved de almindelige domstole. Desuden er det et krav, at parterne i overenskomsten har afholdt et fællesmøde, før sagen kan komme i Arbejdsretten.
Det er udelukkende parterne i overenskomsten, der kan føre sagen i Arbejdsretten. Dette vil derfor være din fagforening og arbejdsgiverforeningen, der har overenskomsten. Således kan lønmodtagere eller arbejdsgivere typisk ikke selv lægge sag an.
Det er også værd at nævne, at sager, der bliver afgjort i Arbejdsretten ikke kan appelleres, idet Arbejdsretten er den eneste domstol på sit område.
Og ellers se her: