Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Skolepraktik

Du har måske stiftet bekendtskab med begreberne skolepraktik eller skoleoplæring, men hvad vil det egentlig sige at være i skolepraktik? I denne artikel, gennemgår vi centrale emner, der kan give dig en bedre forståelse af, hvad skolepraktik indebærer. 

Lad os starte med en definition af ordet, skolepraktik.

Hvad er skolepraktik?

Definition:

Skolepraktik også kaldet skoleoplæring kan blive tilbudt hos en række erhvervsuddannelser, hvis du ikke har fundet en læreplads efter dit grundforløb. Det betyder, at du bliver oplært hos et skoleoplæringscenter i stedet for i en virksomhed. Således kan du fortsætte din erhvervsuddannelse, selvom du ikke har en uddannelsesaftale med en arbejdsplads.

Dog skal du opfylde en række betingelser, der kvalificerer dig til en skolepraktikplads, hvilket vi vil gennemgå i det næste afsnit.

Hvordan kommer man i skolepraktik?

Du skal opfylde en række krav før du kan komme i skoleoplæring. Det forventes bl.a. du har gjort en stor indsats for at tilegne dig en praktikplads. Desuden skal du have gennemført grundforløbet og være erklæret egnet til uddannelsen. Ligeledes kræves det, at du er villig til at tage en praktikplads et andet sted i landet. Endeligt er det en betingelse, at du er registreret og søger læreplads på https://www.laerepladsen.dk/

I tilfælde af at du opfylder de ovenstående krav, men fortsat ikke har fundet en praktikplads i en virksomhed, kan du blive tilbudt skolepraktik.

På trods af du får en skoleoplæringsplads, skal du stadig aktivt søge en praktikplads. Dette gælder også arbejdspladser udenfor dit lokalområde. Derfor kan det forekomme, at du er nødsaget til at acceptere en praktikplads inden for en anden uddannelse end den foretrukne. Du kan også blive tilbudt en beslægtet uddannelse, der udbydes uden virksomhedspraktik. 

Hvis du møder udfordringer mht. praktikpladser, kan du med fordel læse vores artikler, der omhandler, hvorledes du skriver en god motiveret ansøgning. Derudover har vi udarbejdet en artikel, som kan give dig en ide til, hvordan du skriver og strukturerer dit CV.

Hvordan ser et skolepraktikforløb ud?

Skolepraktik tilbyder dig praktisk oplæring i uddannelsesrelevante arbejdsopgaver, hvor du skal tilegne dig de samme kompetencer tilsvarende en praktikplads hos en virksomhed. Skoleoplæringscenteret har bl.a. værksteder og faciliteter, der minder om dem du kan opleve på arbejdspladsen. Desuden lærer du at løse konkrete arbejdsopgaver, fx anvendelse af værktøj, producere varer eller reparere biler afhængig af, hvilken erhvervsuddannelse du har valgt. 

Dit skolepraktikforløb bliver også kombineret med teori på erhvervsskolen. Før du kan begynde din skoleoplæring, indgår du en aftale med skoleoplæringscenteret. Aftalen indeholder, hvad du skal lære i skoleoplæringen og skoleperioderne.

Hvor lang tid varer skolepraktikforløbet?

Du skal som udgangspunkt højest være under skoleoplæring i halvdelen af din oplæringstid. Derfor forventes det, at du fortsat søger en læreplads i en virksomhed under dit skoleoplæringsforløb. Skoleoplæringscenteret skal ligeledes forsøge at finde en læreplads til dig i en eller flere virksomheder.

Tilbydes en læreplads, skal du være indstillet på at forlade skoleoplæringen. Dog kan du gennemføre hele din uddannelse med skoleoplæring, hvis du ikke finder en læreplads. 

Hvilke uddannelser tilbyder skoleoplæring?

Adskillige uddannelser tilbyder skoleoplæring. Nedenunder finder du 10 eksempler på erhvervsuddannelser, hvor skolepraktik er en mulighed:

  1. Anlægsgartner
  2. Frisør
  3. Grafisk tekniker
  4. Elektriker
  5. Detailhandel
  6. Data- og kommunikationsuddannelsen
  7. Gastronom
  8. Kosmetiker
  9. Murer
  10. Smed

I tilfælde af din uddannelse ikke tilbyder skoleoplæring, og du ikke har haft held med at finde en læreplads, har du mulighed for at blive optaget på en ny erhvervsuddannelse.

butiksuddannelse og skolepraktik

Kan jeg få løn, hvis jeg er i skolepraktik?

Du kan modtage en skolepraktikydelse, når du er i skoleoplæring. Det er lovpligtigt, at skolen udbetaler skolepraktikydelse til elever, hvis eleven ikke modtager løn fra en arbejdsgiver. Du kan desuden ikke få udbetalt skolepraktik, hvis du får offentlige ydelser, der dækker leveomkostningerne. 

Skolepraktikydelsen afhænger af, hvilken af de to nedenstående grupper du tilhører:

  • Elever under 18 år. Her vil du blive udbetalt 770 kr. pr. uge
  • Elever, som er fyldt 18 år. Denne gruppe får udbetalt 1.843 kr. pr. uge. Det er værd at nævne, at ifølge finansloven tages der ikke hensyn til, hvorvidt du er hjemme- eller udeboende

Slutteligt klargør børne- og undervisningsministeriet, at skolen kan nedsætte eleven's skolepraktikydelse forholdsmæssigt, hvis eleven har fravær, som ikke er godkendt af skolen.

Se også: