Hvad skal et CV indeholde?
Der er 3 ting, som et CV skal indeholde:
Hvad dit CV skal indeholde
Der er ikke en regel om, hvad et CV skal indeholde, eller hvordan det skal opbygges, men der er en bred enighed om, hvad et CV bør indeholde. Det er vigtigt, at der startes med navn, alder og kontaktoplysninger som adresse, telefonnummer og e-mail.
Erfaringer
Dernæst følger nogle afsnit omkring erhvervserfaringer og uddannelsesforløb prioriteret efter, hvad du mener, der er mest relevant. Hvis man har ingen eller meget begrænsede erhvervserfaringer, kan det være en idé at lægge vægt på din uddannelse; men har du en del erhvervserfaringer eller blot få men relevante, så kan disse prioriteres øverst. Erfaringerne bør skrives i punktform, og man kan kort tilføje, hvad man har arbejdet med, og hvilke kvalifikationer man har opnået.
Færdigheder
Med lavere prioritering kan man nævne sine færdigheder, interesser og fritidsaktiviteter. Under færdigheder vil det være en god idé at skrive sine IT-kompetencer, og hvilke niveauer man besidder indenfor sprog.
Referencer
Hvis man har nogle referencer, så bør de blive nævnt nederst i jobansøgningen, men man bør holde sig til max tre. Har man flere referencer, så bør man sortere og kun henvise til dem, man mener er bedst eller mest relevant.
Hvordan skal et CV se ud?

Transskription
Når du skal skrive dit CV, så er det en god idé at tænke på, hvem det er, der skal modtage det.
En arbejdsgiver skal meget let og overskueligt kunne finde ud af, hvem du er, og hvad du tidligere har arbejdet med.
Det er altså en god idé, at dit CV ikke fylder meget mere end en enkelt side, og så skal det være sat pænt og enkelt op. Hvis du har svært ved det selv, så kan du bruge en af de skabeloner, som findes i Word,
eller du kan finde en CV skabelon på en jobportal. Det er som regel en god idé at holde sig til enkelte farver,
ikke nogle sådan vilde mønstre eller farver eller alt for store overskrifter.
Det er også en god idé, du viser, hvor længe du har været de forskellige steder, du har arbejdet. Hvis du fx startede et sted i februar sidste år, så skriver du 02 og sidste år,
og hvis du så sluttede i juni måned i år, så skriver du 06 i år.
På den måde kan din arbejdsgiver let og hurtigt få et overblik over, hvor længe du har været de forskellige steder. Så kan personen også se, at du er værd at investere tid, penge og energi i - - fordi du er en af dem, man kan regne med.
Så hvis du følger de her enkelte fifs, så kan du få skrevet et rigtig godt CV rigtig hurtigt.
Hvis du vil have andre tips til din jobsøgning, så kan du følge os her på kanalen og fx se, hvordan du skriver din første jobansøgning.
Og endeligt prøv at se, hvordan du