Privat-konto

Allerede har en konto ? Log ind nu

Priser

Dage 30
Pris 1.495,-

Prisen er eksklusiv moms

Udfyld

Betalingsmetoder: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Har du allerede en konto ? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Find job i udlandet

Hvordan finder jeg et job i udlandet? Det er det man kan kalde for et rigtig godt spørgsmål. Svaret får du her, hvor vi både ser på, hvilke typer af job du kan søge i udlandet, og hvad du helt konkret skal gøre for at få et arbejde.

Du får også inspiration til, hvordan du kan forlænge dit ophold i udlandet, og på den måde få endnu flere og vildere oplevelser, eksempelvis i dit sabbatår

Du bliver også inspireret til, at der er mange forskellige måde at arbejde på. Nogle job kræver færdigheder, uddannelse og erfaring. Andre gør ikke. I disse job er det blot vigtigt, at du kan tale dansk og eventuelt engelsk.

Vi afrunder med, at du får et link til at se ledige stillinger i udlandet, men lad os først starte med at se, på hvilke job, som du kan søge.

Typer af job i udlandet

Som ung kan der være mange forskellige job at søge i udlandet. Der er ikke altid tale om dansktalende job, men kan du engelsk, så kommer du også rigtig langt.

Eksempler kan være: 

  1. Kundesupport: Mange virksomheder søger dansktalende kundesupportere, hvor de har kontor i udlandet. Eksempelvis Zalando og Sitel
  2. Telemarketing: På samme måde bruger tilbyder en række virksomheder salgsjob, hvor du arbejder i udlandet. Der findes eksempelvis en lang række virksomheder i Fuengirola, der ligger i Malaga på den spanske sydkyst
  3. Engelsklærer eller sprogassistent: Mange lande søger engelsklærere, især hvis du har en TEFL-certificering (Teaching English as a Foreign Language, det vil sige, hvis du ikke har engelsk som modersmål). Du kan også være heldig at finde et job, hvor du tilbyder lektiehjælp
  4. Au pair: En mulighed for at arbejde som au pair og opleve en ny kultur samtidig
  5. Rejseguide: Hvis du elsker at rejse, kan du arbejde som rejseguide og dele din viden med andre, eller udleve din drøm om at være skibums
  6. Frivilligt arbejde: Mange organisationer søger frivillige fra hele verden til projekter i udlandet
  7. Sæsonarbejde: Især inden for landbrug, turisme og feriesteder kan der være muligheder for kortvarige job
  8. Internationale praktikpladser: Mange virksomheder og organisationer tilbyder internationale praktikprogrammer
  9. Freelancer og remote medarbejder: Prøv at undersøg om en virksomhed i Danmark tilbyder, at du kan arbejde hjemmefra
  10. Working holiday: Det kan være dyrt at rejse, så en måde at kunne rejse i længere tid er ved at holde det man kaleder for en working holiday
  11. Eventkoordinator: Planlæg events og konferencer i forskellige dele af verden
  12. Ufaglært: Er du stærk, så kan du eksempelvis arbejde som ufaglært på en byggeplads
  13. Hotel- eller restaurantarbejde: Du kan arbejde som tjener, i receptionen eller på en bar

 

Hvad skal jeg gøre for at få et job i udlandet?

Først og fremmest så skal du være fleksibel, og gøre dig klar til at stå på egne ben.

Din arbejdsgiver vil kunne hjælpe dig med mange ting, men ikke alt. Dine forældre vil heller ikke lige kunne gøre ting for dig. 

Start med at opdatere dit CV. Det er en god idé at skrive dit CV på engelsk. Husk at give eksempler på, hvordan du eksempelvis er serviceminded, team player osv.

Du kan søge job i udlandet via Ungarbejde.dk - knappen ser du nederst på siden.

Forbered dig på (online) interviews, som måske kommer til at foregå på engelsk.

Måske kan din kommende arbejdsgiver hjælpe dig, men ellers sæt dig ind i kravene til visa- og arbejdstilladelse i det pågældende land og sørg for, at dine dokumenter er i orden.

Er jobbet i EU/EØS lande eller Schweiz, og du har et dansk pas, så kan du glæde dig over reglen for: EU's princip om arbejdskraftens frie bevægelighed.

I øvrige lande skal du i udgangspunktet søge om opholds- og arbejdstilladelse.

En liste over EØS-lande ser du nedenfor.

find job i udlandet

 

EØS-landene:

Her er det let for dig at arbejde:

 

Belgien
Finland
Island
Litauen
Sverige
Bulgarien
Frankrig
Italien
Luxembourg
Rumænien
Tjekkiet
Cypern (den græske del)
Kroatien
Malta
Slovakiet
Tyskland
Danmark
Holland
Letland
Norge
Slovenien
Ungarn
Estland
Irland
Liechtenstein
Polen
Østrig

 

Venligst læg mærke til, at Storbritannien ikke længere er en del af listen, da Storbritannien (England, Scotland og Wales) er udtrådt af EU den 31. januar 2020. Du skal derfor søge om opholds- og arbejdstilladelse.

Er du på dagpenge, så skal du udfylde et såkaldt 'PD U2-dokument' hvis du gerne vil arbejde i udlandet. Dokumentet skal være udfyldt og godkendt af eksempelvis din A-kasse, før du rejser til udlandet. 

Du ønskes alt det bedste for din jobsøgning i udlandet.